Jeg har i tidligere artiklerbeskrevet, hvordan Positional Play – med Guardiola og Arteta som tydelige referencepunkter – kan benyttes som et metodisk værktøj til at forenkle fodboldspillets kompleksitet. Positional Play fokuserer således på hvordan spillere, gennem deres positionering og interaktioner, skaber mere Tid og mere Rum – individuelt, relationelt og kollektivt – med ét centralt formål:
“To dominate the game through Superiorities with the aim of finding the free man and breaking lines.”
I Spielverlagerung-artiklen “Protagonists of the Game – Between Absolutism and Relativism” beskrives dette som Positionism: en logik, hvor strukturen og den “rationelle besættelse af rum” er udgangspunktet.
I denne del flytter vi fokus til det, artiklen kalder Relationism – her benævnt Functional Play – med Fernando Diniz’ periode i Fluminense som primært reference punkt.
Diniz’ Fluminense – Functional Play i praksis
Når man genser Fluminense under Diniz, var der nogle meget tydelige kendetegn:
Lokale numeriske overtal omkring bolden
Første og mest markante kendetegn:
- Et stærkt fokus på at skabe numeriske superiorities lokalt omkring boldholder.
- Mange spillere i små områder, korte afstande, konstant bevægelse.
Konsekvenser:
- Der opstod ofte 3v1, 4v2 eller 5v3-situationer omkring bolden.
- Spillerne søgte bolden og hinanden – ikke nødvendigvis deres “position”.
- Strukturen blev konstrueret “indefra” (omkring bolden) snarere end “udefra” (fra zoner og kæder).

I Seirul-lo-terminologi:
- Space of Intervention og Space of Mutual Help fik en ekstrem vægtning.
- Space of Cooperation var mere flydende, mindre synligt organiseret, og ofte justeret “on the go” af få spillere med ansvar for balance og restforsvar.
Space Control og Space Creation – funktionelt fortolket
I rapporter som Wide Open Spaces opererer man med begreberne Space Control og Space Creation ud fra relationen bold–modstandere–mål.
Hos Diniz’ Fluminense så man:
- Space Control:
- via massiv tilstedeværelse omkring bolden,
- via korte afstande og mange støttevinkler,
- via evnen til at “holde” bolden i små områder gennem teknisk kvalitet og relationsspil.
- Space Creation:
- via pludselige tempo- og retningsskift,
- via tredjemandsløb ud af de tætte kombinationszoner,
- via hurtige vendinger af spillet, når modstanderen overkomprimerede et område.
Det var Space Control og Space Creation i en meget funktionel, spiller- og boldcentreret fortolkning – ikke i en strikt zone- eller formationslogik.
Diniz Fluminense – Organiseret “uorden” omkring bolden

Som illustreret på ovenstående billeder (fra Fluminense under Diniz) giver det mindre mening at diskutere formationer (4-3-3, 4-2-3-1, 3-4-3…?”)
I Functional Play:
- Systematisk jagt på numeriske overtal omkring boldholder (3v1, 4v2, 5v3).
- Spillerne bevægede sig mod bolden – ikke væk fra den – for at skabe:
- flere pasningslinjer,
- flere kombinationsmuligheder,
- og flere muligheder for tabelas (one-twos), tredjemandsløb osv.
Det er funktionelt, ikke positionelt:
- Overtallet er det organiserende princip – ikke zonen.
- Spilleren har til formål at løse:
- “Hvordan kan vi blive flere omkring bolden og forbinde os bedre?”

Henrik Rydström asymetriske træningsdesign i Malmø.
Hvad betyder Functional Play (Relationism) for spilleren?
Set fra spillerens perspektiv ændrer referencepunkterne sig – specielt reference punkt nr. 2:
- I Positional Play:
- Bold
- Zoner / Positioner
- Når vi bryder modstanderholdets preslinje på højre CB i halvrummet, skal vi have spillere positioneret i;
- Venstre og Højre Halvrums mellemrum (8’erne)
- Højt og bredt, på ydersiden af modstanderholdets organisation (ofte kanterne)
- Minumum én spiller positioneret centralt i forrummet (ofte 6’eren)
- Osv……
- Når vi bryder modstanderholdets preslinje på højre CB i halvrummet, skal vi have spillere positioneret i;
- Medspillere
- Herefter kommer rotationerne
- En 8’er der løbet dybt i halvrummet, forårsager en kant der kommer ind/ned i mellemrummet og en back der træder op på sidste linje.
- Herefter kommer rotationerne
- I Functional Play (Relationism):
- Bold
- Medspiller
- “hvem kan jeg forbinde mig med?”,
- “hvordan kan vi sammen skabe et overtal her?”
Konsekvenser for spilleren:
- Flere beslutninger, mindre skabelon
– Spillerne kan ikke støtte dig lige så meget til forudsigelige patterns.- Spillernes Perception – evnen til, proaktivt, at opfatte spilsituationer og skabe mulighed for;
- Overtal lokalt omkring boldholder
- Blive linkup spiller – både vertikalt og horisontalt.
- Spillernes Perception – evnen til, proaktivt, at opfatte spilsituationer og skabe mulighed for;
- Mere frihed – men også mere ansvar
– Frihed til at opsøge bolden, rotere, forlade “din” zone.
– Ansvar for at holde balancen, skabe forbindelser, og sikre restpositioner. - Identitet via funktion – ikke position
– Spillernes ”roller” er mere dynamiske – en spiller er ikke kun “back” eller “8’er”, men:- Funktioner” (tilt, overload, diagonalitet) bliver vigtigere end spillernes udgangspositioner.
Fodboldteoretisk har der de seneste år været en hipsteragtig tilskønnelse af Functional Play og Relationism – primært i kontekst af Fernando Diniz’ periode i Fluminense. Polariseringen af Functional Play som et modpol til Positional Play er dog, i min optik, et eklatant selvmål, da tendenserne hos de dygtigste trænere/klubhold aktuelt, specielt i kontekst af Tid og Rum, bygger på en langt mere dynamisk fortolkning af strukturerne i fodboldspillets faser som sammenhængende og kontekstuelle, hvor det grundlæggende handler om at skabe de bedste betingelser (mere Tid og mere Rum) individuelt, relationelt og kollektivt, end et fodboldmæssigt håndværk, forankret i en enten eller diskurs.
Da Xabi Alonso gjorde Leverkusen til mestre, samt da Napoli var allerbedst under Luciano Spaletti, er fremragende eksempler på hvorfor man ikke kan fortolke fodboldspillet som en enten- eller diskurs. Studeres både Alonso og Spalletti, i disse perioder, der tydelige referencer til principperne i Positional Play, men ligeledes referencer til Functional Play.
4+2 Acceptance ACT Afslutningsspil AGF Area of Mutual Help Arne Slot Arsenal Aston Villa Athletico Bilbao Back/Kant relation Brøndby FC Barcelona FCK FC Midtjylland FC Nordsjælland FernandoDiniz Fluminense Functional Play Gennembrudsspil Guardiola Leverkusen Lyngby Manchester City Mentaltræning Napoli Opbygningsspil Opbygningsspil fra Målspark Paco Seirul-Lo Positional Play Presreaktioner Space of Mutual Help Spalletti Spillerudvikling Spillesstil Spillestil Spillestilsanalyse Sportspsykologi Superiorities System1og2 Tendenser vs-4-4-1-1 vs 4-1-3-2 vs 4-2-3-1 vs 4-4-2





No Comments