Positional play, Juego de posición (betegnelsen på spansk) eller Positiespel (betegnelsen på hollandsk), er et Principle of Play der har til formål, at skabe Superiorities – enten Numerical, Positional, Qualitative, Dynamic & Socio-Affective.
Positional Play sammelignes sommetider fejlagtigt med Tiki-Taka, men Positional Play handler ikke om horisontal possession (boldbesiddelse), men om positioner – positioner der altid har til formål, at Dominate the game through ‘’Superiorities’’ with the aim of ‘’finding the free man” and ‘’breaking lines’’.
“Positional Play does not consist of passing the ball horizontally, but something much more difficult: it consists of generating superiorities behind each line of pressure. It can be done more or less quickly, more or less vertically, more or less grouped, but the only thing that should be maintained at all times is the pursuit of superiority. Or to put it another way: create free men between the lines. In Bayern Munich, Guardiola promoted the Positional Play that Louis van Gaal introduced previous years ago. But the Positional Play Bayern practiced under Guardiola was a game that was much more oriented to vertical axis than horizontal ones. That version requires a high degree of technical excellence because it seeks to construct superiorities not based on horizontal but vertical passes. This is an extremely ambitious interpretation of Positional Play.”
Marti Perarnau
Som Marti Perarnau pointerer introducerede Guardiola en langt mere progressiv og vertikalt orienteret form for Positional Play i Bayern München end Louis Van Gaal. Hovedprincipperne hos både Van Gaal og Guardiola var grundlagt på samme historisk arv fra Cruyff og Michels, men hvor Van Gaals Bayern-hold primært var orienteret mod Superiorities i banens horisontale rum/akser, var Bayern-holdet, under Guardiola, primært orienteret mod Superiorities i banens vertikale rum/akser. Dette er i min optik forskellen på, hvorfor principperne i Positional Play fungerer med stor succes nogle steder, omend langt fra alle steder. Som læser må du derfor acceptere, at der vil forekomme referencer til Guardiola, Arteta og Spalletti – ikke i direkte kontekst af deres trænerarbejde, men i kontekst af Positional Play som en række effektive principper til at forenkle fodboldspillets kompleksitet i kontekst af positioner, rum og tid.
Fodbold – verdens mest komplekse spil
Fodbold er et komplekst og ‘’open skilled’’ spil – et spil fuld af (valg)muligheder, kaotiske og uforudsete hændelser på en stor bane (+7000 m2) med mange med- og modspillere, samt relativt få regler.
En fodboldspiller har eksempelvis (i spillets udgangspunktet) stort set frie valgmuligheder med bolden, hvis bare han ikke benytter armen eller hånden. Modsat ‘’closed skills’’ -sportsgrene som eksempelvis bordtennis eller badminton, hvor arealet (banen) er mere begrænset og spilleren kun må røre (fjer)bolden én gang og ikke genere eller forstyrre modstanderen fysisk. Disse faktorer simplificerer spillet og gør disse sportsgrene langt mindre komplekse end fodbold.
Fodboldspillet indeholder ikke to spilsituationer som er 100 procent ens. Der kan naturligvis være ligheder i spilsituationer, mellem spilsituationer, men alle spilsituationer opstår i kontekst af en række indviduelle, relationelle og systemiske (interne & eksterne) komponenter (jf. ovenstående) og vil derfor altid være sammensat af forskelle delkomponenter. En fodboldspillers tekniske færdigheder, fysiske forudsætninger, taktiske forståelse og mentale kapacitet er således kun delkomponenter af en helhed (fodboldspilleren og spilsituationen) – og ikke/aldrig helheden i sig selv.
Hensigten med Positional Play, i kontekst af spillet som systemisk og relationelt, er (meget forsimplet) at gøre en masse kaotiske situationer mindre komplekse (tilfældige) og derved øge chancen for Superiorities i så mange spilsituationer som muligt.
‘’Systematik hjælper især de mindre gode spillere, fordi de ikke behøver tænke så meget eller kigge efter, hvor deres holdkammerater befinder sig’’.
Antonio Conte
‘’Min filosofi var at lære spillerne så meget som muligt, så de vidste så meget som muligt. Det vil øge chancen for, at de træffer den rigtige beslutning og gør det hurtigts muligt ift. de forskellige situationer i kampen’’.
Arrigo Sacchi (forhenværende træner i AC Milan)
Principperne i Positional Play kan derfor ses som måde at systematisere spillernes intuitive bevægelsesmønstre og fodboldsprog – ikke bare individuelt og relationelt, men i kontekst af ét hold som én ‘’like-minded organisme’’.
Det er bl.a. derfor effekten af Mikel Artetas implementering af Positional Play i Arsenal først ‘’rigtigt’’ ses nu, mere end to år inde i hans ansættelse. Det er også derfor Arsenal i sommers hentede i Gabriel Jesus og Oleksandr Zinchenko i Manchester City – spillere der begge er komfortable med dynamikkerne i Positional Play og positionsforskydninger. Dette kan du læse mere om i del 3 og artiklen (Interaktioner og spillernes roller 3/4) hvor jeg beskriver en række begreber indenfor Positional Play samt illustrerer, i kontekst af Artetas arbejde i Arsenal, hvordan det i Positionel Play er en forudsætning, at spillerne er i stand til at udfylde forskellige roller og positioner.
Guardiolas fodboldbane
Guardiolas fortolkning af Positional Play tager udgangspunkt i, at fodboldbanen opdeles i 20 rum hvor de enkelte spilleres positioneringer er afgørende for holdets evne til at skabe Superiorities – enten Numerisk-, Positionelt-, Kvalitativt-, Dynamisk eller Relationelt,- overtal/fordele.
Manchester City
I indeværende sæson har Guardiolas Manchester City in-possession, ofte arbejdet med en 2+3 (5), eller 3+2 (5) struktur. Nedenstående grafik bruges ofte til at forklare og analysere Citys opbygningsspil, men grundlæggende er sådanne grafiske illustrationer ”good on paper, shit on grass”. Som beskrevet er ingen spilsituationerne er ens, og Manchester City spillernes bevægelsesmønstre indeholder en konstant systemisk opmærksomhed på både medspillere, modstandere og banens rum.
Artiklernes opbygning – altid i kontekst af Positional Play
Del 2 – Positioner er vigtigere end Formationer
I del 2 – Positioner er vigtigere end Formationer vil jeg arbejde omkring hvordan formationer, i en offensiv kontekst af spillet, ikke længere bør ses som andet end udgangspositioner. Spillets udvikling og kompleksitet, måden hvorpå et hold manipulerer, skaber og udnytter rum, accelererer kravet til spillernes taktiske intuition og deres evne til konstant at opfatte spillet i en systemisk, relationel og dynamisk kontekst.
Del 3 – Interaktioner og spillernes roller
I del 3 – Interaktioner og spillernes roller vil jeg beskrive en række begreber indenfor Positional Play samt illustrer, i kontekst af Artetas arbejde i Arsenal, hvordan/hvorfor det i Positionel Play er en forudsætning, at spillerne er i stand til at udfylde forskellige roller og positioner.
Del 4 – Superiorities
I del 4 – Superiorities vil jeg uddybende beskrive de 3 primære Superiorities (numerisk, positionelt & kvalitativt) i Positional Play samt mere overfladisk komme omkring yderligere 2 (dynamisk og relationelt). I del 4 vil jeg ligeledes opsummere og konkretisere hvorfor det som træner er særdeles væsentligt at forholde sig til nedenstående spørgsmål.
- Hvilke hovedprincipper bygger min fodboldfilosofi på?
- Hvilke under-principper prioriterer jeg først?
- Hvilke under-under-principper er fundamentale i min fodboldfilosofi?
- Hvordan sætter jeg dette sammen i en Makro-periodisering, Mesocyklus, og vigtigst, dagligt på træningsbanen, i en mikrokontekst der udvikler spillerne – både individuelt, relationelt og kollektivt?
Samt….. Hvordan fortolker jeg fodbold som spil, og hvilke betydning har denne fortolkning for måden hvorpå jeg taler om spillet, analyserer spillet og selvfølgelig hvordan dette omsættes til træningsøvelser på træningsbanen.
I del 4 vil jeg således gøre mig umage med at forklare hvordan man som træner, i kontekst af Positional Play, kan arbejde med Hovedprincipper, Under-principper og Under-under-principper.
Nedenstående eksempler er stærkt forsimplet, men ”they will do the work’‘ ift. at introducere/eksemplificere hvordan Manchester Citys spilfase MED-bolden kan reduceres til ét Hovedprincip, ét Under-princip samt ét Under-under-princip.
Hovedprincip
Et Hovedprincip for Guardiola, når det kommer til Positional Play er, at der ikke må være mere end 3 spillere positioneret i banens horisontale rum, og 2 spillere positioneret i banens vertikale rum. Selv hos Manchester City forekommer der selvfølgelig spilsituationer i løbet af en kamp, hvor dette ikke er tilfældet, men som Hovedprincip er det med til at sikre at spillerne konstant har en systemisk opmærksomhed på at fylde positionerne ud.
Under-princip
‘’In all team sports, the secret is to overload one side of the pitch so that the opponent must tilt its own defence to cope. You overload on one side and draw them in so that they leave the other side weak. And when we’ve done all that, we attack and score from the other side. That’s why you have to pass the ball, but only if you’re doing it with a clear intention.”
Pep Guardiola
Med afsæt i ovenstående citat fra Guardiola vil et Under-princip i Manchester Citys opbygningsspil være, at skabe lokale overtal, komplementært spilsiden hvor de ønsker at aktivere deres gennembrudsspil.
Under-under-princip
På mange hold, som benytter sig af principperne i Positional Play, ser man ofte at positionerne højt og bredt i banen optages af spillere der er stærke 1v1. Et Under-under-princip i Manchester Citys gennembrudsfase kunne derfor være en back/kant relation. Som ovenstående billede illustrerer kan dette både opnåes 1v1, hvor en spillers (Sané) position fastholdes højt og bredt i banen, men et Under-under-princip (kvalitativt overtal) kan ligeledes opnåes ved spillerinteraktioner – enten positionsforskydninger og relationelle rotationer som ses i nedenstående billede, hvor Mahrezs position i halvrummet har skabt plads til Kyle Walker i siderummet.
God læselyst!
No Comments