Del 1: Positional Play

Indledning 

Positional play, Juego de posición (betegnelsen på spansk) eller Positiespel (betegnelsen på hollandsk), er et Principle of Play der har til formål, at forenkle fodboldspillets kompleksitet ved at skabe genkendelige strukturer i et kaotisk, ikke-lineært spil og derved skabe Superiorities – enten Numerical, Positional & Qualitative, Dynamic & Socio-Affective.

Positional Play sammelignes sommetider fejlagtigt i fodbolddebatter med Tiki-Taka, men Positional Play handler ikke om horisontal possession (boldbesiddelse), men om POSITIONER, VINKLER og AFSTANDE – hvordan spillerne, gennem deres positionering og interaktioner, skaber mere Tid og mere Rum – individuelt, relationelt og kollektivt – med ét centralt formål – To Dominate the game through ‘’Superiorities’’ with the aim of ‘’finding the free man” and ‘’breaking lines’’. 

”Positional Play does not consist of passing the ball horizontally, but something much more difficult: it consists of generating superiorities behind each line of pressure. It can be done more or less quickly, more or less vertically, more or less grouped, but the only thing that should be maintained at all times is the pursuit of superiority. Or to put it another way: create free men between the lines. In Bayern Munich, Guardiola promoted the Positional Play that Louis van Gaal introduced previous years ago. But the Positional Play Bayern practiced under Guardiola was a game that was much more oriented to vertical axis than horizontal ones. That version requires a high degree of technical excellence because it seeks to construct superiorities not based on horizontal but vertical passes. This is an extremely ambitious interpretation of Positional Play.”

Marti Perarnau (forfatter til bogen PEP CONFIDENTAL)

Fodbold er verdens mest komplekse spil

Fodbold er verdens mest komplekse spil –  et ‘‘open skilled’’ spil fuld af (valg)muligheder, kaotiske og uforudsete hændelser på en stor bane (+7000 m2) med mange med- og modspillere, samt relativt få regler.

En fodboldspiller har eksempelvis (i spillets udgangspunktet) stort set frie valgmuligheder med bolden, hvis bare han ikke benytter armen eller hånden. Modsat ‘’closed skills’’ -sportsgrene som eksempelvis bordtennis eller badminton, hvor arealet (banen) er mere begrænset og spilleren kun må røre (fjer)bolden én gang og ikke genere eller forstyrre modstanderen fysisk. Disse faktorer simplificerer spillet og gør disse sportsgrene langt mindre komplekse end fodbold. 

Derudover er fodboldspillet aldrig lineært – dvs. at spillet ikke indeholder to spilsituationer som er 100 procent ens. Der kan naturligvis være ligheder i spilsituationer, mellem spilsituationer, men alle spilsituationer opstår i kontekst af en række indviduelle, relationelle og systemiske (interne & eksterne) komponenter. En fodboldspillers tekniske færdigheder, fysiske forudsætninger, taktiske forståelse og mentale kapacitet er således kun delkomponenter af en helhed (fodboldspilleren og spilsituationen) – og ikke/aldrig helheden i sig selv. 

Hensigten, uanset om der er tale om Positional Play eller Functional Play (Relationism), er (meget forsimplet), at gøre en masse kaotiske fodboldsituationer mindre komplekse (tilfældige), mere genkendelige for spillerne,og derved øge chancen for Superiorities (spilfordele) i så mange spilsituationer som muligt.

Positional Play – et værktøj og redskab til at forenkle fodboldspillets kompleksitet

Som beskrevet i Del 1 er fodbold et åbent, ikke-lineært og systemisk spil, hvor ingen spilsituation er 100% identisk med en anden. Positional Play må derfor ikke forenkles som en fodbolddiskurs, men skal betragtes som en metodisk ramme til at:

• reducere graden af tilfældigheder
• øge genkendeligheden i spilsituationer
• øge sandsynligheden for Superiorities
• og skabe klare beslutningsreferencer for spillerne.

I stedet for at lade spillerne håndtere uendeligt mange valgmuligheder uden ramme, forsøger Positional Play at:

1. Strukturere banen i zoner/rum
2. Definere roller og positioner i disse rum
3. Definere principper for, hvornår spilleren skal blive, flytte sig, rotere, opsøge pres eller tiltrække pres
4. Forankre beslutninger i kollektive relationer fremfor individuelle tilfældigheder

Dermed bliver Positional Play en måde at gøre det komplekse begribeligt for spillerne – uden at gøre det simpelt.

2. Den historiske arv: Cruyff, Michels, Van Gaal og Guardiola

Positional Play er forankret i den hollandsk-katalanske fodboldarv:

• Rinus Michels: Struktur, zoner, kollektiv organisation, pres som kollektivt fænomen.
• Johan Cruyff: Rum, positioner, timing og kognition – “Fodbold er primært et spil du spiller med hjernen, sekundært med fødderne”. 
• Louis van Gaal: Systematisk brug af rum og superiorities – men med en stærk orientering mod horisontale overtal.
• Pep Guardiola: Vertikal progression, kontrol gennem bolden – men altid med sigte på at bryde linjer og skabe Superiorities.

Centralt her er forskellen i retning på overtalene:

Van Gaal: Primært orienteret mod numeriske og positionelle superiorities horisontalt (side-til-side, flytning af modstanderblokken, tålmodighed).

Guardiola: Primært orienteret mod numeriske, positionelle og kvalitative superiorities vertikalt (gennembrud, spille mellem og bag linjer, accelerere spillet fremad).

Begge er forankret i Positional Play, men vægter rummene forskelligt. Det er i høj grad her, at vi kan forstå, hvorfor principperne i Positional Play “fungerer” bedre nogle steder end andre:
– ikke fordi princippet er forkert, men fordi:

• rumorienteringen (horisontal vs vertikal),
• spillertyperne,
• og klubbens/spillergruppens fodboldkultur enten understøtter eller hæmmer den praktiske implementering af principperne.

3. Positional Play vs Tiki-Taka

Tiki-Taka blev (bl.a. gennem Spaniens landshold) ofte reduceret til:

• høje tal for boldbesiddelse,
• mange pasninger,
• lav risiko,
• lav vertikalitet.

Positional Play kan derimod opsummeres som:

• Kontrol gennem struktur, ikke kun gennem boldbesiddelse.
• Boldcirkulation med intention, ikke cirkulation som mål i sig selv.
• Vertikal progression, når de rigtige rum og superiorities er skabt.
• Strukturel frihed til spillerne inden for kollektive principper:
  – “Du er ikke fri til at gøre hvad du vil – du er fri indeni strukturen.”

Derfor kan et hold praktisere Positional Play med relativt lav boldbesiddelse, men høj kvalitet i gennembruddene – hvis strukturen omkring tid, rum og overtal er intakt.

4. Positional Play og Seirul-lo: Space(s) som strukturel ramme

I Del 1 blev Paco Seirul-los tre rum/zoner introduceret:

1. Space of Intervention
2. Space of Mutual Help
3. Space of Cooperation

Positional Play kan forstås som en måde at systematisere og synkronisere disse tre rum på:

4.1 Space of Intervention – boldholderens kontekst

Positional Play søger at:

• give boldholderen flere og bedre valgmuligheder,
• sikre, at disse valg er forudsigelige for medspillerne (genkendelige mønstre),
• og at boldholderen konstant har mindst én løsning, der:
  • bryder en linje 
  • eller forbereder et gennembrud (pre-assist action).

De fire måder at bryde linjer på (aflevering igennem/omkring/over, dribling/løb, førsteberøring på linjen, tredjemands-spil) er stadig de samme – men Positional Play søger at orkestrere spillernes positionering, så mindst én af disse muligheder er strukturelt tilgængelig i flest mulige situationer.

4.2 Space of Mutual Help – lokal struktur omkring bolden

I Positional Play bliver Space of Mutual Help stærkt struktureret:

• Nabo(er) og Genbo(er) er ikke tilfældige støttepositioner, men:
  • definerede udgangsrum (indvendig/udvendig, foran/bagved linje),
  • definerede principper for kropsorientering (åben vs lukket),
  • og definerede principper for, hvornår man holder sin position vs invaderer nyt rum.

Dette skaber:

• Numeriske superiorities (2v1, 3v2) omkring bolden.
• Positionelle superiorities (Nabo og Genbo i blindsiden af preslinjen).
• En klar, fælles forståelse af, hvad boldholderen kan forvente, når han tiltrækker pres.

4.3 Space of Cooperation – den positionelle struktur

Her bliver Positional Play mest synligt:

• Definerede zoner, der skal være fyldt i opbygnings-, mellem- og afslutningsfasen.
• Klar struktur for, hvor mange spillere der må være:
  • i samme horisontale rum (max 3),
  • i samme vertikale rum (max 2).
• Geometriske strukturer (3-2-5, 2-3-5, 4-1-5 osv.), der sikrer:
  • width (bredde),
  • depth (dybde),
  • og balance (restforsvar).

Hvor Functional Play i højere grad lader strukturen “fødes” af den lokale numeriske konstellation omkring bolden, fastholder Positional Play en overordnet strukturel reference, der altid relaterer spillerens valg til:

• “Hvilket rum er tomt?”
• “Hvilket rum er overfyldt?”
• “Hvilket rum må jeg ikke forlade, hvis strukturen skal bestå?”

5. Hvorfor Positional Play lykkes nogle steder – og fejler andre

Når Positional Play ikke “fungerer”, skyldes det sjældent selve principperne, men snarere:

1. Manglende kognitiv (system 1 og 2) intuition og taktisk forståelse hos spillerne
   – Spillerne kan ikke aflæse, hvornår de skal blive vs forlade zoner.
   – Spillerne har svært ved at skabe ‘korrekte’ sammenhænge mellem deres lokale kontekst(er) (Mutual Help) og den kollektive struktur (Cooperation).
2. Manglende sammenhæng mellem spillertyper og principper
   – F.eks. manglende mellemrumsspillere, 1v1 spillere højt og bredt i banen eller backtyper der dynamisk kan ”inverte’ – både som 6’er, men ligeledes som yderstopper.
3. En kultur, der er præget af individualisme eller “frihed” uden fælles sprog
   – Spillerne oplever strukturen som en begrænsning, ikke en støtte.
   – Trænerteamet mangler et klart metodisk sprog til at oversætte principperne til træningsbanen.
4. Forkert balance mellem horisontal kontrol og vertikal risiko
   – Enten: for meget Tiki-Taka (boldcirkulation uden gennembrud),
   – Eller: for meget vertikalitet uden strukturel forberedelse (boldtab fordi bolden forceres gennem modstanderholdets struktur/rum).

Når Positional Play fungerer, er det ofte fordi:

• spillerne har en høj kognitiv og teknisk kapacitet,
• strukturen opleves som et fælles sprog og ikke som et “system ovenpå spillet”,
• og træningsmetodikken konstant kobler principperne til konkrete, genkendelige spilsituationer.

6. Positional Play i praksis: et principielt blik frem mod Del 3

Del 3 vil gå mere i dybden med Superiorities (numeriske, positionelle, kvalitative – samt dynamiske og relationelle), men allerede her kan jeg opstille, hvordan Positional Play fungerer som “katalysator” for disse:

• Numerisk Superiority
  – Skabes ved bevidst at placere ekstra mand omkring boldholder (Mutual Help)
  – og ved strukturelt at have An extra man in midfield eller i opbygningsleddet.
• Positionel Superiority
  – Skabes ved at besætte rum i blindsiden, mellem linjer.
  – Understøttes af principperne om max spillere i horisontale/vertikale rum.
• Kvalitativ Superiority
  – Skabes ved systematisk at søge situationer, hvor holdets bedste 1v1-spillere modtager bolden i gunstige rum (isolationer på siderne, eller inde mellem linjer mod “svage” forsvarere).

Positional Play er dermed ikke et spørgsmål om “flotte patterns”’, men om at:

• skabe forudsigelige mønstre for holdet, 
• skabe uforudsigelighed for modstanderen, 
• og konstant manipulere Tid og Rum, så:

I Del 3 vil jeg:

• definere og illustrere de tre primære Superiorities i Positional Play:
  • Numerisk 
  • Positionel 
  • Kvalitativ
• samt berøre de to yderligere:
  • Dynamisk og 
  • Relationel
• og sætte dette ind i kontekst af Mikel Artetas Arsenal med særligt fokus på:
  • spillernes interaktioner

Læs del 3 ved at klikke her

4+2 Acceptance ACT Afslutningsspil AGF Area of Mutual Help Arne Slot Arsenal Aston Villa Athletico Bilbao Back/Kant relation Brøndby FC Barcelona FCK FC Midtjylland FC Nordsjælland FernandoDiniz Fluminense Functional Play Gennembrudsspil Guardiola Leverkusen Lyngby Manchester City Mentaltræning Napoli Opbygningsspil Opbygningsspil fra Målspark Paco Seirul-Lo Positional Play Presreaktioner Space of Mutual Help Spalletti Spillerudvikling Spillesstil Spillestil Spillestilsanalyse Sportspsykologi Superiorities System1og2 Tendenser vs-4-4-1-1 vs 4-1-3-2 vs 4-2-3-1 vs 4-4-2