Hvor artikelseriens første 4 dele primært har handlet om rammen – Positional Play som et metodisk redskab til at forenkle fodboldspillets kompleksitet – handler Del 5 om Superiorities.
I Positional Play arbejder man systematisk med 3 primære Superiorities, samt 2 mere sekundære:
- Numerisk Superiority (primær)
- Positionel Superiority (primær)
- Kvalitativ Superiority (primær)
- Dynamisk Superiority (sekundær)
- Relationel Superiority (sekundær)
I praksis opstår Superiorities altid som en konsekvens af hinanden – et spindelvæv, hvor krydsfelterne skaber nye fordelagtige sammehænge. Men for at kunne arbejde med Superiorities metodisk – på træningsbanen, i analyse og spillerudvikling – giver det mening at adskille dem ad begrebsligt.
Numerisk Superiority
Definition
Numerisk Superiority opstår, når et hold har flere spillere end modstanderen i et givent rum (zone), på en given linje eller i en specifik spilsituation (2v1, 3v2, 4v3 osv.).
Hvorfor er det centralt i Positional Play?
- Gør spillet lettere for boldholder (flere løsninger, mere tid).
- Forenkler beslutningstagning for medspillere (tydelige “+1”-scenarier).
- Muliggør progression med relativt lav risiko (kontrollerede gennembrud).
I kontekst af Paco Seirul-lo:
- Numerisk Superiority etableres primært i Space of Intervention og Space of Mutual Help:
- Boldholder + Nabo(er) + Genbo(er) skaber lokale overtal omkring bolden.
- Strukturen i Space of Cooperation (den positionelle struktur) er forudsætningen for, at de kan dukke op disse steder i de rigtige øjeblikke.
Arsenal under Arteta – eksempel

Artetas Arsenal arbejder meget bevidst med numeriske overtal i:
- Første fase af opbygningsspillet (3v2, 4v3 mod første preslinje).
- Mellemrummet (skabe 3v2/4v3 omkring 6’eren/8’erne).
- Siderum/half-space i sidste tredjedel (overbelastning af siden for at skabe isolationsmuligheder på modsatte side – ofte for Saka).
Typiske greb:
- En back træder ind ved siden af midterforsvarerne (3v2 mod modstanderens to forreste).
- Det kan også være en 6’er/8’er (ofte Declan Rice) der falder ned mellem eller ved siden af midterforsvarerne (3v2 mod modstanderens to forreste).
- En 8’er tager et dybt løb for at tvinge en modstander med, hvilket frigør en “fri mand” i mellemrummet.
Kernepointe
Numerisk overtal er ikke i sig selv målet – det er et middel til at;
- skabe tid og rum til at bryde næste linje,
- eller skabe bedre betingelser for positionel og/eller kvalitativ superiority.
Eksempel på Numerisk overtal ved Manchester City 3-0 scoring vs Chelsea



Positionel Superiority
Definition
Positionel Superiority opstår, når en spiller – eller en gruppe af spillere – formår at indtage rum, hvor:
- modstanderen har svært ved at kontrollere ham/dem,
- han kan vende op mod mål,
- eller han modtager ballen i blindsiden på en modstander (se billede af Haaland).

Det er her, Positional Play for alvor adskiller sig fra Relationism og Functional Play: rummet er ikke kun noget, der opstår – det er noget, der forberedes systematisk.
Klassiske positionelle rum:
- Mellemrummet mellem modstanderens forsvar og midtbane.
- Half-spaces (halvrum mellem central og yderside).
- Blindside-positioner bag en preslinje (f.eks. bag 6’eren).
- Yderste siderum højt i banen (til at fiksere modstanderens back/wing-back).
Arsenal under Arteta – eksempel
Artetas Arsenal er et godt eksempel på, hvordan positionel superiority struktureres:
- Odegaard (8/10) positionerer sig ofte:
- i halvrummet på højresiden,
- i blindsiden på modstanderens midtbanespiller,
- og falder ud/ned i de vinkler, modstanderens pres efterlader.
- Saka:
- holder ofte bredden højt i siderummet,
- hvilket tvinger modstanderens back bredt og dybt,
- og skaber positionelt rum indvendigt til Ødegaard til at modtage retvendt.
Positionel Superiority – Individuelt
Kropspositionering – at kunne læse og anticipere situationer ud fra medspillers og modstanders kropspositioner er ofte helt afgørende for at opnå en positionel fordel. En spillers kropspositionering vil ofte indikere retningen på hans første skridt, uanset hvor han kigger hen. Spillernen vil selvfølgelig have mulighed for at reagerer på spilsituationen og i stedet bevæge sig baglæns eller til siden, men hvis han skal sætte af og accelerere, kræver det at hans hofter vender rigtigt.

Angriberen – Orientering, Forberedelse & Kropspositionering
Nedenstående billeder (på trods af at de er af lidt ældre dato) illustrerer meget tydeligt hvordan Pierre-Emerick Aubameyang arbejder bevidst med at skabe en Positionel fordel ift. at udnytte rummet bag forsvarsspilleren og modstanderholdets sidste forsvarslinje/led.
Et rum forsvarsspilleren på billede 1 kontrollerer, men billede 2 viser tydeligt hvordan Pierre-Emerick Aubameyangs kropspositionering har ændret sig imens forsvarsspilleren har været fokuseret på mellemrumsspilleren og bolden.



Forsvarsspilleren – forberedelse, orientering & kropspositionering
På samme måde som de bedste 9’ere i europæisk fodbold er eminente i deres individuelle forberedelse, orientering og kropspositionering, så er de bedste stopperne (forsvarsspillere) i europæisk fodbold ligeledes exceptionelle i deres forberedelse, orientering og kropspositionering. En angriber (offensiv spiller) vil, hvis han forsømmer sin forberedelse, orientering og kropspositionering, give forsvarspilleren mulighed for at gå i erobringsspil. Timing er selvfølgelig et nøgleord i kontekst af alle spilsituationer, men nedenstående billeder viser tydligt hvordan forsvarsspilleren, på samme måde som Pierre-Emerick Aubameyang, formår at skabe en Positionel fordel.



Kvalitativ Superiority
Definition
Kvalitativ Superiority opstår, når et hold formår at skabe spilsituationer, hvor:
- evner at sætte deres bedste spillere op vs modstanderens svagere spillere (i spilsituationen),
- i rum og situationer, der passer til deres styrker (1v1, mod boldside, facing forward osv.).
Her er målet ikke at have flest – men at have de rigtige spillere i de rigtige spilsituationer.
Hvorfor er det afgørende?
- Fodbold afgøres ofte af få sekvenser: et gennembrud, en 1v1, en afslutning.
- Strukturen i Positional Play skal ikke kvæle det individuelle, men forløse det.
- Kvalitativ superiority er der, hvor den individuelle kvalitet konkret omsættes til forskel på kampniveau.
Arsenal under Arteta – eksempel
Saka som tydelig case:
- Saka fra højre siderum mod højre halvrum
– Strukturen (numerisk + positionel superiority centralt) trækker modstanderens blok ind.
– Dette efterlader ofte Saka:- isoleret 1v1 mod en back, med plads til at modtage bolden retvendt, og med støtte i half-space (Ødegaard) til kombinationer.
– Saka vs 1 back i et rum, hvor Sakas styrker maksimeres (tempo, 1v1, indadgående venstre fod). - Overload på bagerste stolpe (Saka Inswing)
– 9’eren søger blindsiden på fjerneste stopper
– Dette skaber:- 2v1 situation på bagerste stolpe


Kvalitativ Superiority er dermed ikke “giv mig bolden, så dribler jeg” – det er et produkt af:
- at strukturen forbereder 1v1 situationen,
- at holdet kollektivt skaber betingelserne (tid & rum),
- og at spilleren har den tekniske, taktiske og mentale kapacitet til at udnytte den.
Dynamisk Superiority
Definition
Dynamisk Superiority opstår, når et hold gennem timing, løb og rotationsmønstre:
- angriber rum i med tempo og timing og derved;
- ankommer i rum før modstanderen kan organisere sig,
- eller udnytter modstanderens ubalancesituationer.
Hvor numerisk, positionel og kvalitativ superiority kan være relativt statiske i deres beskrivelse, er dynamisk superiority i høj grad:
- afhængig af tempo og timing
- afhængig af skift i rytme
- og knyttet til spillernes perception og evne til at “læse” næste spilsituationen, inden den opstår.
Eksempler i Artetas Arsenal (se video nedenfor)
- Third-man runs (spil på tredjemand)
- Dybe løb fra 8’erne i half-space
Her er dynamisk superiority ofte det, der:
- gør forskellen mellem et “godt rum på papiret” og et konkret gennembrud,
- fordi bevægelse, timing og fart skaber tid & rum, som ingen stationær struktur alene kan skabe.
5. Relationel Superiority
Definition
Relationel Superiority opstår, når:
- spillere ikke blot forstår deres egen rolle, men hinandens roller, intentioner og timing, så deres bevægelser, beslutninger og perceptioner er koordinerede.
Det er her, fodboldens systemiske natur bliver tydelig:
– Når ét system (én spiller, én bevægelse, én beslutning) ændres, påvirker det de andre systemer.
– Relationel superiority handler om, i hvor høj grad disse systemer er synkroniserede.
Arsenal under Arteta – eksempel
Relationel superiority ses især i rotationer:
Så når man taler Realtionel Superiority er det spillernes evne til at sammenskabe – Evnen til sammen at skabe, opfatte og udnytte rum – i realtid – uden at strukturen bryder sammen
I Del 6 flytter vi fokus fra Superioties til ….
4+2 Acceptance ACT Afslutningsspil AGF Area of Mutual Help Arne Slot Arsenal Aston Villa Athletico Bilbao Back/Kant relation Brøndby FC Barcelona FCK FC Midtjylland FC Nordsjælland FernandoDiniz Fluminense Functional Play Gennembrudsspil Guardiola Leverkusen Lyngby Manchester City Mentaltræning Napoli Opbygningsspil Opbygningsspil fra Målspark Paco Seirul-Lo Positional Play Presreaktioner Space of Mutual Help Spalletti Spillerudvikling Spillesstil Spillestil Spillestilsanalyse Sportspsykologi Superiorities System1og2 Tendenser vs-4-4-1-1 vs 4-1-3-2 vs 4-2-3-1 vs 4-4-2





No Comments