ACT Mentaltræning Sportspsykologi

The Last Dance

september 29, 2026

De fleste har set The Last Dance — dokumentaren om Michael Jordan og Chicago Bulls’ sidste sæsoner sammen. Det, der gør den værd at se, udover at gense alle Michael Jordans episke aktioner, er interviewene, der går bagom det, vi ser: holdkammerater, trænere, modstandere og andre mennesker, der aldrig var interessante for offentligheden, fortæller om MJ. Ikke om trofæerne, men om hvem han var — både på træningsbanen, som holdkammerat, og til sidst i kampene, når uret var ved at rinde ud, og om den kultur og det miljø, han forlangte og forventede.

Øvelse: Din egen “The Last Dance”

Denne øvelse foregår oppe i hovedet på dig, så find et roligt sted og giv dig selv et par minutter, inden du går i gang. Har du ikke set dokumentaren ”The Last Dance”, gør det ingen forskel: principperne for øvelsen er præcis de samme.

Forestil dig, at din karriere er slut, og at nogen laver den samme slags dokumentar om dig, som blev lavet om Michael Jordan. Fire mennesker er blevet bedt om at sætte sig foran kameraet og fortælle om dig: en tidligere holdkammerat, din kone, en tidligere træner og vaskemanden i en af de klubber du spillede i. Gå dem igennem én ad gangen.

En tidligere holdkammerat

Luk øjnene, og forestil dig, at han sætter sig foran kameraet. Hvad håber du, han siger, når han skal beskrive dig som holdkammerat — ikke det, du tror, han rent faktisk ville sige, men det, du allerhelst vil høre? Og lige så vigtigt: hvad håber du, han ikke siger?

»X var altid den første i gym, på træningsbanen og til at efterspørge videoevaluering og personlig feedback. Jeg har aldrig spillet sammen med en så dedikeret spiller som X.«

Din kone

Forestil dig nu, at hun sætter sig foran kameraet. Hvad håber du, hun fremhæver ved den mand hun brugte 10-12 i år i udlandet med, og som hver hun kender bedre end nogen anden? – både i perioder med sportslig modgang, kritik på SoMe, perioder med sportslig succes etc. Og hvad håber du, hun ikke siger?

»Jeg………«

En tidligere træner

Forestil dig nu, at en af dine tidligere trænere sætter sig foran kameraet. Han har arbejdet sammen med dig i medgang og modgang, træneren gav dig debut som ung, men du oplevede også perioder med frustration, hvor han valgte dig fra til startopstillingen og placerede dig bænken – sommetider helt ude af truppen. Hvad håber du, han siger om den måde, du tog imod kritik og udviklede dig på — ikke om dine resultater, men om dig som spiller? Og hvad håber du, han ikke siger?

»X var en spiller…..«

Vaskemanden i kælderen

Til sidst: forestil dig, at vaskemanden fra din hjerteklub, hen er nu blevet 80 år gammel, sætter sig foran kameraet. Han har aldrig interesserede sig for hvordan du præsterede, men derimod mødt mennesket dig, hver morgen, i kælderen, ofte før nogen andre var mødt ind. Hvad håber du, han siger om den du var, når du bare var dig?

»I de 30 år jeg arbejdede i klubben…….

Slut øvelsen af med et sidste billede: forestil dig, at udgaven af dig, der lige har sagt farvel til de fire foran kameraet — med hele karrieren bag sig — kunne sende en besked tilbage til dig, lige nu, i dag. Hvad ville den besked være?

Fra ord til handling: 12 værdier at vælge imellem

Har du svært ved at sætte ord på dine værdier? Brug listen herunder som inspiration. Kryds de ord af, der taler til dig, og tag dem med videre til dit eget arbejde med fundamentet fra Værdier = dit indre kompas: vælg 3-5, fordelt på banen, omlædningsrummet og off pitch — ikke fordi de lyder rigtige, men fordi de beskriver den spiller og det menneske, du reelt vil være.

Bull’s-eye – lever din værdier?

Vælg dine værdier, og sæt derefter et kryds i bull’s-eye’et for hver af dem — jo tættere på midten, jo tættere lever du efter værdien i praksis lige nu. Brug gerne to farver, hvis en værdi lever forskelligt til træning og kamp.

Et kryds langt fra midten er ikke en fiasko. Det er retningen for, hvad du skal arbejde med næst.

Metoden er baseret på Bull’s-Eye Values Survey (Lundgren, Luoma, Dahl, Strosahl & Melin, 2012), tilpasset til en fodboldkontekst.

Hent hele øvelsen herunder;

Acceptance ACT AGF Akademitrænere Area of Mutual Help Brøndby Coaching Cruyff FCK FC Midtjylland FC Nordsjælland FernandoDiniz Fodboldøkonomi Functional Play Guardiola IDP Indadgående kant Individuel Coaching Ledelse Liverpool Lyngby Management Manchester City Mentaltræning Myterne Opbygningsspil Opbygningsspil fra Målspark Paco Seirul-Lo Positional Play Premier League Presreaktioner SoMe Space of Mutual Help Spiller Spillere Sports Management Sportspsykologi Strategi Superiorities System1og2 Tendenser The Last Dance Træner Trænere Vitinha

You Might Also Like