I takt med at fodboldens eksponering er vokset, er der opstået et parallelt rum, hvor kritikken ikke længere følger de samme spilleregler som resten af samfundet — et rum, hvor spillere og trænere kan blive mødt med en hårdhed, ingen anden branche udsættes for i samme omfang. Denne artikel handler om det rum: hvorfor det er blevet, som det er, hvad forskningen konkret viser om det, og hvordan du som spiller eller træner kan arbejde med det psykologisk, så det ikke æder dig op indefra.
Præmissen
I bogen Hvor svært kan det være? beskriver Dan Hammer og Mads Davidsen, hvordan sportsmedierne længe har været branchens klassiske stressfaktor — men at positionen i de senere år er blevet alvorligt udfordret af de sociale medier, hvor skribenterne ikke er underlagt samme etiske regler. Her er det, som forfatterne formulerer det, “Amatørernes Aften” hver dag, og der spares ikke på krudtet, når der skydes løs på navngivne ejere, direktører, trænere, spillere, dommere og tv-kommentatorer. Der er tilsyneladende ingen etisk nødbremse på de mest inkarnerede fans’ frustrationer og offentlige formuleringer.
Det er værd at understrege, at denne artikel ikke handler om at fremstille fodboldfans som mere usympatiske mennesker end andre. Pointen er strukturel. Fodboldens massive eksponering har skabt et miljø, hvor adfærd, der uden for fodboldens kontekst ville blive opfattet som socialt uacceptabel — ja, decideret uetisk — i høj grad er blevet normaliseret som en del af fankulturens følelsesmæssige register. Ingen ville i en almindelig samtale på gaden sige de ting til en fremmed, som man dagligt ser i kommentarsporet på Facebook eller Instagram. Men bag et brugernavn, en skærm og afstanden til konsekvens forsvinder den sociale bremse, de fleste mennesker ellers har indbygget.
Relevans for
Trænere på seniorniveau
I står med et dobbelt ansvar: I er selv genstand for presset, men skal samtidig hjælpe en spillertrup og en stab med at navigere i det. At forstå mekanismerne bag, hvad der driver de negative SoMe-diskurser, og at have konkrete og gennemtrængende redskaber til at møde dette psykologiske pres, er ikke et “soft skill” ved siden af det sportslige ansvar og arbejde. Det er en forudsætning for kontinuerligt at kunne levere den forventede kvalitet i netop dette.
Spillere på seniorniveau
I er dem, det for alvor rammer — for som denne artikels research viser, bliver kritikken markant mere personlig, i takt med at den flytter sig fra et sportsmedies Facebookside til jeres egne Instagram-profiler, hvor den rammer udseende, familie og kærester, ikke kun præstationer på banen. At forstå, hvorfor det sker, og hvor udbredt det reelt er, gør sjældent nogen forskel i sig selv — men det er ofte det første skridt til at bryde den tavshedskultur, der omgiver emnet, og dermed til at opsøge de konkrete, øvede psykologiske redskaber, der rent faktisk kan være forskellen på, om et enkelt ondsindet opslag definerer jeres uge — eller ej.
Hvad viser forskningen?
Det er fristende at afskrive online chikane som et marginalt fænomen, drevet af nogle få, højtråbende brugere. Det billede holder ikke.
En dansk undersøgelse fra Analyse & Tal, udarbejdet for Amnesty International Danmark med støtte fra TrygFonden (maj 2024), analyserede 5,5 millioner kommentarer fra 69 danske sportsmediers og -klubbers Facebooksider over en toårig periode. Konklusionen: 3,3 procent af samtlige kommentarer — svarende til 182.000 — var sproglige angreb: stigmatiserende, krænkende, nedsættende, ekskluderende, stereotypiserende, chikanerende eller truende ytringer. På de fire hårdeste sider (bold.dk, Tipsbladet, TV3 Sport og B.T. Sport) var andelen helt oppe på 6 procent — hver 17. kommentar. Fodbold stod alene for 80 procent af samtlige angrebskommentarer i undersøgelsen, og andelen af angreb er steget støt hen over de to år, dataindsamlingen dækker.
Undersøgelsen fandt desuden, at bestemte begivenheder systematisk udløser flere angreb — herunder, konkret, transfervinduer, hvor spillerhandler diskuteres, og hvor de involverede spilleres nationalitet og baggrund ofte bliver et selvstændigt mål for chikane.
Det bliver mere personligt på Instagram
Den mest urovækkende del af undersøgelsen handler ikke om Facebook, men om spillernes egne, personlige Instagram-profiler. Analysen af 254 danske topspilleres offentlige profiler viste, at angrebene her ikke kun handler om præstationer på banen — de strækker sig ind i spillernes privatliv, udseende og relationer. En spiller blev i undersøgelsen mødt med en bølge af hånende kommentarer om sin næse under et almindeligt billede fra en restaurant — ikke relateret til fodbold på nogen måde. Kommentarer rettet mod spilleres kærester og familiemedlemmer var så udbredte, at undersøgelsen konkluderer, at flere spillere som konsekvens har valgt at begrænse eller helt lukke kommentarsporet på opslag, der involverer deres nærmeste.
Det er præcis den konsekvens, mange spillere og trænere beskriver, når de vælger at trække sig helt fra sociale medier.
Når det bliver for meget: Gareth Southgate og Thierry Henry
Gareth Southgate traf, som han selv har formuleret det, “a conscious decision to come off social media”, da han i 2013 blev træner for Englands U21-hold — fordi han ikke ønskede at læse den type beskeder, han vidste ville komme. Han har siden peget på en dynamik, de fleste trænere genkender: “hvis du talte med enhver træner i landet, ville en af deres største bekymringer være, at spillerne sidder i omklædningsrummet efter en kamp og scroller igennem telefonen — et sårbart øjeblik, hvis man lige har spillet en kamp og er træt og udmattet. Hvilke stemmer lytter de så til?”
Southgate indførte aldrig et forbud mod sociale medier i sin trup — bevidst. “Der er ingen pointe i en regel, for unge mænd vil bruge sociale medier,” sagde han, og hans holdning var i stedet at “tillade voksne mennesker at træffe voksne beslutninger.” Op til det EM 2020, der grundet covid-19 først blev spillet i sommeren 2021 — bakkede han offentligt op om, at Thierry Henry samme forår havde slettet alle sine konti i protest mod chikanen, og opfordrede sine egne spillere til at overveje det samme, uden at gøre det obligatorisk. Op til VM i Qatar 2022 advarede han i stedet mod at bruge platformene “for ofte” i turneringsperioden. Og under EM 2024 indrømmede han, at han selv dengang bevidst blokerede for al mediereaktion — “min verden er et gladere sted, hvis jeg lukker mig selv af,” som han udtalte, og tilføjede, at glæden ved en sejr for ham personligt varede omkring “45 sekunder”, før presset og granskningen tog over igen.
Southgates pointe rækker videre end blot de mest profilerede spillere. Da daværende 20-årige Declan Rice i 2019 valgte at repræsentere England frem for Irland, modtog han trusler på sociale medier om, at folk ville opsøge ham på hjemmeadressen. Southgate roste offentligt Rices modenhed i håndteringen af episoden, men brugte samtidig lejligheden til at udvide sin pointe: det er, som han formulerede det, langt fra kun de profilerede spillere, det går ud over — der er unge mennesker overalt, der bliver mobbet online, og spørgsmålet, alle bør stille sig selv, er, om man overhovedet ønsker at udsætte sig selv for den situation.
Thierry Henry gik et skridt videre. I marts 2021 slettede en af Arsenals og Frankrigs mest anerkendte spillere gennem tiderne samtlige sine konti — Twitter, Instagram og Facebook, dengang fulgt af omkring 15 millioner mennesker samlet. Begrundelsen: “the sheer volume of racism, bullying and resulting mental torture to individuals is too toxic to ignore.” Henry uddybede, at det ikke kun handlede om chikanen mod ham selv, men frygten for, hvad det samme miljø kunne betyde for hans egne børn.
Henry lovede dengang, at han kun ville vende tilbage, “when it’s safe” — når platformene reelt var blevet gjort trygge. I dag er han igen aktiv på Instagram, uden at der findes nogen offentlig udtalelse fra ham selv om, at det underliggende problem er løst; tilbagevenden falder snarere sammen med, at han har fået nye, synlige roller i fodboldverdenen. Det er selve pointen: presset forsvinder ikke, bare fordi man før eller siden vender tilbage. Hverken Southgates eller Henrys beslutning var et endeligt punktum — begge var udtryk for et bevidst, tilbagevendende valg om, hvornår og hvordan man er til stede, et valg enhver spiller og træner må træffe igen og igen, som konsekvens af den tid vi lever i.
Hvorfor virker det så anderledes end kritik i det virkelige liv?
Der er en strukturel forklaring på, hvorfor sprog, der ville virke helt utænkeligt i en fysisk samtale, trives online. Fraværet af øjenkontakt, den oplevede anonymitet bag et brugernavn og afstanden mellem tastatur og konsekvens fjerner tilsammen de sociale bremser, de fleste mennesker ellers har indbygget. Dertil kommer, ifølge Hvor svært kan det være?, at sportsmedierne selv har en kommerciel interesse i, at konfliktstof fylder — og det er ikke kun en journalistisk skævhed. En preregistreret algoritme-audit af Twitter/X, publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS Nexus, fandt, at platformens engagement-baserede algoritme forstærkede følelsesladet og fjendtligt indhold markant mere, end en simpel kronologisk visning ville have gjort: 62 procent af de politiske opslag, algoritmen selv fremhævede, udtrykte vrede, mod 52 procent i den kronologiske visning. Studiet handler om politisk indhold på Twitter/X specifikt, ikke om sportskommentarer — men mekanismen er den samme: en platform, der optimerer for engagement, vil strukturelt favorisere det opslag eller den kommentar, der udløser flest reaktioner, og vrede udløser typisk flere reaktioner end nuance.
Tilsammen er resultatet et miljø, hvor kritik, der i enhver anden sammenhæng ville blive opfattet som grænseoverskridende — ja, decideret uetisk — i stedet bliver normaliseret. Ikke fordi den er blevet mere acceptabel, men fordi den forekommer så hyppigt, og fordi den næsten aldrig har nogen mærkbar konsekvens for den, der sender den af sted.
Sådan arbejder du med det psykologisk
At kende mekanikken bag presset fjerner det ikke. Men det giver dig et sprog og en ramme til at arbejde aktivt med det, i stedet for blot at “holde ud”. Nedenfor er fire konkrete tilgange, du kan begynde at øve allerede i dag.
1. Accepter reaktionen, uden at lade den styre dig. Når du læser en ondsindet kommentar, vil kroppen naturligt reagere — med vrede, sorg eller skam. I Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er første skridt ikke at undertrykke den reaktion, men at anerkende den uden dom: “Jeg mærker vrede lige nu, og det er en forståelig reaktion på det, jeg lige har læst.” Det er forskellen på at have en følelse og at blive følelsen.
2. Brug defusion — skab afstand til tanken. En tanke som “jeg er en dårlig spiller, alle kan se det” føles i øjeblikket som en kendsgerning. Defusion handler om at lægge en lille afstand ind mellem dig og tanken: i stedet for “jeg er en dårlig spiller” kan du øve dig i at sige, indeni, “Jeg bemærker, at jeg har tanken om, at jeg er en dårlig spiller.” Det lyder som en lille sproglig forskel, men den gør tanken til noget, du observerer, frem for noget, du er.
3. Vend tilbage til dine værdier, ikke til kommentarsporet. Spørg dig selv: hvorfor spiller eller træner jeg fodbold? Hvad vil jeg gerne stå for som spiller eller leder? En ondsindet kommentar fra en anonym bruger har intet med det svar at gøre. At handle værdistyret betyder at lade dagens træning eller kamp blive formet af dine egne værdier — mod, arbejdsmoral, kommunikation — frem for af en fremmeds vurdering.
4. Design din egen digitale hygiejne, aktivt, ikke tilfældigt. Det er ikke et nederlag at begrænse kommentarer på private opslag, logge af i timerne efter en kamp, eller helt trække sig fra en platform i en periode — det er præcis den samme beslutning, Thierry Henry og Gareth Southgate begge traf, fra hver deres position i spillet. Den beslutning bør være bevidst og planlagt, ikke noget du griber til først, når skaden allerede er sket.
Hvordan Halvrummet arbejder med denne del
Mange fodboldspillere og -trænere har allerede, klogt, valgt slet ikke at være til stede på sociale medier, eller kun at bruge dem meget afgrænset. Det er en gyldig, ofte sund beslutning — men den løser ikke i sig selv den underliggende sårbarhed over for kritik, uanset hvor den kommer fra. Halvrummets tilgang er derfor ikke kun at rådgive om digital adfærd, men at arbejde direkte med den psykologiske fleksibilitet, der ligger bag: evnen til at møde ubehag — uanset om det kommer fra et kommentarspor på Instagram, et hånende opslag på Facebook eller en helt anden kilde til modgang — uden at det dikterer dine handlinger. Det handler i sidste ende ikke kun om at kunne præstere trods presset, men om at kunne trives som menneske ved siden af det — for de to hænger uløseligt sammen.
Kilder
- Dan Hammer og Mads Davidsen, Hvor svært kan det være?
- Analyse & Tal for Amnesty International Danmark (støttet af TrygFonden), Angreb & had i sportsdebatten på sociale medier (maj 2024): https://amnesty.dk/wp-content/uploads/2024/05/Rapporten-had-i-sport.pdf
- Gulf News, Thierry Henry quits social media, calls out racist abuse and bullying: ‘It’s not a safe place’: https://gulfnews.com/sport/football/thierry-henry-quits-social-media-calls-out-racist-abuse-and-bullying-its-not-a-safe-place-1.78165217
- The Telegraph (via PressReader), Angry Henry quits ‘toxic’ social media
- Goal.com, Ex-Arsenal striker Henry quits social media due to lack of progress in fight against racism: https://www.goal.com/en/news/henry-quits-social-media-fight-against-racism/1lpksgfmi0jsw1r3b9688knsaa
- Sky Sports, Thierry Henry: Former Arsenal and Barcelona striker will only return to social media ‘when it’s safe’: https://www.skysports.com/football/news/11095/12260104/thierry-henry-former-arsenal-and-barcelona-striker-will-only-return-to-social-media-when-its-safe
- South China Morning Post, Thierry Henry leads takes on social media abuse as Facebook, Twitter and Instagram turn blind eye: https://www.scmp.com/sport/football/article/3128148/thierry-henry-leads-takes-social-media-abuse-facebook-twitter-and
- PNAS Nexus, Engagement, user satisfaction, and the amplification of divisive content on social media: https://academic.oup.com/pnasnexus/article/4/3/pgaf062/8052060
- Sky Sports, Gareth Southgate: England boss asks players to consider joining Thierry Henry’s social media boycott: https://www.skysports.com/football/news/12016/12258352/gareth-southgate-england-boss-asks-players-to-consider-joining-thierry-henrys-social-media-boycott
- ESPN, England’s Gareth Southgate blocks social media to filter ‘noise’: https://www.espn.com/soccer/story/_/id/40387925/england-gareth-southgate-blocks-social-media-noise
- The Manc, Gareth Southgate warns England players not to use social media ‘too regularly’: https://themanc.com/sport/gareth-southgate-social-media-england-players-world-cup/
- PressReader (Fiji Sun), Southgate hails Rice response
- The Mercury (via PressReader), Southgate agrees with Henry’s social media exit
