I denne artikel på Halvrummet.dk vil jeg, i kontekst af Paco Seirul-lo (tidligere Head of Methodology i FC Barcelona) og principperne i Positional Play og Functional Play, studere begrebet Space (rum/zoner)
Indledning
Fodboldteoretisk er der i øjeblikket en hipsteragtig tilskønnelse af Functional Play – primært i kontekst af Fernando Diniz i Fluminense, og kigger man på UEFA Champions League og 8 af de hold der nåede kvartfinalen, ville 3 af disse (Real Madrid, Napoli og Benfica) kunne kategoriseres som ambassadører for Functional Play.
Polariseringen af Functional Play som et modpol til Positional Play er dog, i min optik, et eklatant selvmål, da tendenserne hos de dygtigste trænere/klubhold aktuelt, specielt i kontekst af Tid og Rum, bygger på en langt mere dynamisk fortolkning af strukturerne i fodboldspillets faser som sammenhængende og kontekstuelle, hvor det grundlæggende handler om at skabe de bedste betingelser (mere Tid og mere Rum) individuelt, relationelt og kollektivt, end et fodboldmæssigt håndværk, forankret i en enten eller diskurs.
Luciano Spalletti’s Napoli er i indeværende sæson et fremragende eksempel herpå, samt hvorfor man ikke kan fortolke fodboldspillet som en enten- eller diskurs. Studeres Spalletti’s Napoli fremkommer der tydelige referencer til principperne i Positional Play, men ligeledes referencer til Functional Play og de tendenser der aktuelt er meget tydelige hos Fernando Dinez i Flumeniense.
‘’Systems no longer exist in football, it’s all about the spaces left by the opposition. You must be quick to spot them and know the right moment to strike, have the courage to start the move, even when pressed.’’
Luciano Spalletti
Efter Napolis avancement i Champions League udtalte Luciano Spalletti på det efterfølgende pressmøde, at formationer, i en offensiv kontekst af spillet, ikke længere eksisterer i moderne fodbold. Fodboldspillets udvikling – måden hvorpå de bedste hold skaber, manipulerer og udnytter rum, accelererer derfor kravet til spillernes taktiske intuition, samt deres evne til at kunne skabe og kontrollere de vigtigste rum/zoner på fodboldbanen.
Spillernes taktiske intuition (evnen til at kunne kontrollere rum/zoner) må derfor, jf. ovenstående, forventes at blive endnu mere afgørende i fremtiden. Men hvordan kan/bør spillere/trænere forholde sig til begrebet ‘Space’ når vi ikke taler Halvrum, Siderum, Midtrum (Centralt rum), eller Forsiden, Forrum, Mellemrum og Bagrum.
Lad os kigge på 3 zoner der kan integreres som referencepunkter uafhængig af fodboldfilosofi!
Fodbold er verdens mest komplekse spil
Fodbold er verdens mest komplekse spil – et ‘‘open skilled’’ spil fuld af (valg)muligheder, kaotiske og uforudsete hændelser på en stor bane (+7000 m2) med mange med- og modspillere, samt relativt få regler.
En fodboldspiller har eksempelvis (i spillets udgangspunktet) stort set frie valgmuligheder med bolden, hvis bare han ikke benytter armen eller hånden. Modsat ‘’closed skills’’ -sportsgrene som eksempelvis bordtennis eller badminton, hvor arealet (banen) er mere begrænset og spilleren kun må røre (fjer)bolden én gang og ikke genere eller forstyrre modstanderen fysisk. Disse faktorer simplificerer spillet og gør disse sportsgrene langt mindre komplekse end fodbold.
Derudover er fodboldspillet aldrig lineært – dvs. at spillet ikke indeholder to spilsituationer som er 100 procent ens. Der kan naturligvis være ligheder i spilsituationer, mellem spilsituationer, men alle spilsituationer opstår i kontekst af en række indviduelle, relationelle og systemiske (interne & eksterne) komponenter. En fodboldspillers tekniske færdigheder, fysiske forudsætninger, taktiske forståelse og mentale kapacitet er således kun delkomponenter af en helhed (fodboldspilleren og spilsituationen) – og ikke/aldrig helheden i sig selv.
Hensigten, uanset om der er tale om Positional Play eller Funktional Play, er (meget forsimplet), at gøre en masse kaotiske fodboldsituationer mindre komplekse (tilfældige), mere genkendelige for spillerne,og derved øge chancen for Superiorities (spilfordele) i så mange spilsituationer som muligt.
Paco Seirul-los betegnelser af rum/zoner (Spaces)
Paco Seirul-lo (tidligere Head of Methodology i FC Barcelona) er for dem som ikke før har om hørt ham efterhånden en ældre herre i slutningen af 70’erne. Seirul-Lo indflydelse på La Masia igennem knap fire årtier, hvor specielt hans arbejde med at fortolke fodbold som et komplekst systemisk spil, hvor spilleren bidrager som ét komplekst system, holdet som ét andet komplekst system og kampen/træningen og spilsituationer som ét tredje komplekst system, har været afgørende for udvikligen af træningsmetodikken – ikke bare på La Masia, men i europæisk fodbold. Systemerne er (i kontekst af fodboldspillet) dynamiske og ændres ét system, har det indflydelse på alle de andre systemer!
Seirul-lo har defineret 3 betegnelser af rum/zoner:
- Space of Intervention
- Space of Mutual Help
- Space of Cooperation
Space of Intervention
Space of Intervention er interventionszonen/rummet.
Boldholder
Som ordet indikerer er boldholderen spilleren der, uanset spilkontekst, er i besiddelse af bolden. Det kan således være alle spillere – fra målmanden til 9’eren. Boldholderens primære ansvar er enten at skabe eller udnytte rum og derved bryde modstanderholdets forsvarslinjer/led. Boldholderen kan skabe rum ved enten at Opsøge pres eller Tiltrække pres.
Når en spiller opsøger eller tiltrækker pres sker der automatisk en forskydning i modstanderholdets defensive struktur, hvilket efterlader rum der kan udnyttes og forsvarslinjer/led der kan brydes. Normalt er der enten tre eller fire linjer forsvarslinjer/led der skal brydes. Eks. 4-2-3-1, 4-4-2 etc.
Der er grundlæggende fire måder at bryde linjer/led på for at komme ind i rum:
- Via afleveringer, igennem, omkring eller over én eller flere linjer.
- Via driblinger og løb med bolden, igennem én eller flere linjer.
- Via en aflevering til selve linjen, der brydes med en fremadrettet førsteberøring.
- Via link-up spil på Tredjemand.
Space of Mutual Help
Space of Mutual Help er zonen/rummene lokalt omkring boldholder. Interaktionerne foregår ofte i kontekst af 4-5 spillere der løser en spilsituation – ofte via Nummerisk overtal (Superiority).
I VI-fasen har spillerne i Space of Mutual help til opgave at skabe/sikre pasningslinjer for boldholderen. Troels Bech har tidligere introduceret begreberne Nabo (spilleren i rummene/linjerne, på siden af boldholderen) og Genbo (spilleren(ne) i rummene/linjerne foran boldholderen), hvilket meget præcist indikerer principperne for støtte- og link-up-spillerne i Space of Mutual Help.
Naboen(erne)
Naboens bevægelsesmønstre/positioneringer har til formål at skabe en 2v1 situation for boldholderen. Naboens udgangsposition eksisterer altid på ydersiden af modstanderens presintervention. Et grundprincip er, at Naboen altid skal være spilbar langs græsset på ydersiden af presinterventionen- Via afleveringer omkring én eller flere linjer.
- Via en aflevering til selve linjen, der brydes med en fremadrettet førsteberøring.
Genboen(erne)
Genboens udgangspositionering har til formål at sikre, at boldholderen har en pasningslinje på bagsiden af presinterventionen. Et grundprincip er, at Genboen altid skal være spilbar langs græsset på bagsiden af presinterventionen. Genboens kropspositionering, og evne til at scanne og orientere sig, er derfor altid afgørende for om han kan blive retvendt.
Nagelsmanns systemiske opmærksom i Mutual Help Space
“Most managers around the world want big distances in possession. I want short distances between players because the ball moves very quickly and you can show the way for counterpressing, which is the most important topic.”
Nagelsmann
Eksempel på ovenstående fra Twitterprofilen Field of Green
Space of Cooperation
Spillerne i Area of Cooperation
Spillerne i Space of Cooperation er afgørende for et holds positionelle struktur – måden hvorpå et hold systemisk arbejder med at skabe og udnytte rum. Selvom disse spillere ikke er direkte involveret i spillet, lokalt omkring boldhold, er deres positionelle forståelse og bevægelsesmønstre afgørende for måden hvorpå de bedste hold manipulerer, skaber og udnytter rum.
Manchester City
Som illustreret på nedenstående billede arbejder Manchester Citys i opbygningsspillet med en tydelig geometrisk struktur, der har til formål at skabe numeriske- og positionelle overtal (Superiorities). Grundprincipperne i denne struktur, som ofte bliver refereret til som The Guardiola Bible, er;
- Two against four in attack
- An extra man in midfield
- An extra man in defence
Two against four in attack
Et positionelt greb der benyttes af mange hold – både nationalt, men ligeledes internationalt er Two against four(five) in attack. Som illustreret på ovenstående Grafik af Manchester Citys opbygningsspil vs Chelsea er et grundprincip i Two against four in attack, at spillere tidligt positioneres højt og bredt i siderummet i opbygningsspillet. På samme måde, og som illustreret på nedenstående Grafik af FCKs opbygningsspil vs Viborg er et grundprincip i Two against four in attack, at kanterne positioneres højt og bredt i opbygningsspillet. Dette kan dog også sagtens være Backs, som det eksempelvis ses i Silkeborg eller Wingbacks, som det aktuelt ses hos AGF.
An extra man in midfield
Formålet med at have to spillere positioneret højt og bredt i opbygningspillet er primært at skabe Width og Depth . Som det fremgår på nedenstående billede, fikserer Manchester Citys to høje kanter 5 forsvarspillere hos Tottenham. Dette giver både mulighed for at 9’eren kan falde ned og skabe overtal i mellemrummet, men ligeledes skaber det nogle meget store mellemrum for De Bruyne og Gündogan (8’erne), hvis Tottenhams midtbaneled vælger at etablere pres i forrummet. Det afgørende for De Bruyne og Gündogan er derfor at de positionerer sig i blindsiden bag Tottenhams midtbanespillere og herefter falder ud i de vinkler/pasningslinjer deres presinterventioner efterlader.
An extra man in defence
An extra man in defence er både en systemisk opmærksomhed (restpositioner ift. restforsvar) og et Princip (Numerisk Superiority) der benyttes af stort alle hold der ønsker at bygge spillet op nedefra. Hvor man tidligere så at en 3’er eller 2,5’er blev etableret ved at en midtbanespiller faldt ned, ser man en tydeligere tendens til at målmanden på første tredjedel af banen udgør/medvirker til overtallet.
Forskellen på Space(s) i Positional Play og Functional Play
Den vel nok største forskel mellem Positional Play og Functional Play er perceptionen af Space(s) (Rum).Hvor Rum (Spaces) i Positional Play er præ-defineret (deraf Guardiolas fodboldbane) og en statisk reference ud fra bolden, modstandernes og medspillernes placering, arbejder man i Functional Play med Rum (Spaces) som en dynamisk størrelse. Ikke i forhold til bolden, modstanderne eller medspillerne, men i en kontekstuel relation til spilleren(erne).
Den bedste måde at illustrerer ovenståede på er taktisk, hvor forskellene tydeligt kan visualiseres.
Pep Guardiola – Positional Play
‘’Stay in your position and trust your teammates’’
Thierry Henry
Et velkendt hovedprincip for Pep Guardiola, i kontekst af Positional Play, er at der ikke må være mere end 3 spillere positioneret i banens horisontale rum, og 2 spillere positioneret i banens vertikale rum. Altså en Positionel kontrolreference.
I Manchester City forekom(mer) der selvfølgelig spilsituationer i løbet af en kamp, hvor dette ikke er tilfældet, men som Hovedprincip er det med til at sikre, at spillerne konstant har en systemisk opmærksomhed på at fylde positionerne ud. (Se nedenstående billede)
Fernando Dinez – Functional Play
Studeres Fernando Dinez og hans arbejde med Flumeniense, i kontekst af Functional Play og Space Control, ses en tydelig Numerisk kontrolreference lokalt omkring boldholder.
