Del 2: Positional Play – Metodisk redskab til at forenkle fodboldspillets kompleksitet

I del 1 blev Positional Play introduceret som et Principle of Play, hvis formål er at dominere spillet gennem Superiorities – Numerical, Positional, Qualitative, Dynamic og Socio-Affective – med henblik på at finde den frie mand og bryde linjer. Samtidig blev det understreget, at Positional Play ikke er lig med horisontal possession, men en systemisk måde at organisere positioner, vinkler og afstande på, så et hold kan agere som én like-minded organisme.  

I del 2 skifter fokus fra hvad Positional Play er, til hvorfor det er relevant som metodisk værktøj i kontekst af fodboldspillets kompleksitet og de aktuelle tendenser. 

Fodbold er verdens mest komplekse spil

Fodbold er et open-skilled spil:

• Stor bane (+7000 m²).
• Mange med- og modspillere.
• Relativt få regler.
• Næsten ingen begrænsninger på bevægelse, så længe spilleren ikke bruger arm/hånd.

I spillets udgangspunkt har boldholderen:

• tæt på frie valgmuligheder:
  • han kan spille kort/længere, frem/til siden/tilbage, drible, vende, beskytte bolden osv.

Sammenlignes det med eksempelvis:

• bordtennis eller badminton:
  • mindre areal,
  • kun ét slag pr. bold/fjerbold,
  • ingen fysisk kontakt,
  • langt større forudsigelighed i sekvensstruktur,

…bliver det tydeligt, at disse sportsgrene er langt mindre komplekse end fodbold.

Derudover er fodboldspillet aldrig lineært – dvs. at spillet ikke indeholder to spilsituationer som er 100 procent ens. Der kan naturligvis være ligheder i spilsituationer, mellem spilsituationer, men alle spilsituationer opstår i kontekst af en række indviduelle, relationelle og systemiske (interne & eksterne) komponenter.

Hensigten metodisk er derfor at gøre en masse kaotiske fodboldsituationer mindre komplekse (tilfældige), mere genkendelige for spillerne og derved øge chancen for Superiorities (spilfordele) i så mange spilsituationer som muligt.

Positional Play er netop et sådan metodisk redskab til at forenkle fodboldspillets kompleksitet

Tendenser i fodboldspillet – hvorfor behovet for systematik vokser

Taktiske tendenser

• Fodboldspillet – tempoet og farten i spillet stiger eksponentielt 
• Spilfaserne bliver forsat mere sammenhængende, hvilket (specielt i kontekst af Positional Play) vil kræve en øget systematisering og strukturering af spillet

Under et møde med performanceafdelingen i Paris Saint Germain (PSG) blev Mads Davidsen (stifter af Optima og nuværende Group Head of Football i Right to Dream) præsenteret for hovedstadsklubbens analyse af fremtidens fodbold. Analysen påviste en fremtidig ‘’atletisk evolution’’, og derfor et krav om at fremtidens fodboldspillere bliver i stand til at tænke og agere endnu hurtigere. 

I en taktisk kontekst af fodboldspillet vil ovenstående udvikling – både individuelt, relationelt og kollektivt, organisk komme til at skubbe til grænserne og behovet for en konstant systemisk in-game opmærksomhed hos spillerne. 

Hvad kommer fodboldspillets Taktiske udvikling til at kræve af/fra spillere & trænere?

Spillere der dynamisk er i stand til at udfylde forskellige roller og positioner, tænke systemisk, aflæse fodboldsituationer (kollektivt, relationelt og individuelt) og træffe hurtigere og bedre valg.

Trænere der er udvikler og udvider deres fortolkning af spillet som systemisk og sammenhængende og hvilken betydning dette har for måden hvorpå de arbejder med spillet, analyserer spillet, tænker om spillet, kommunikerer om spillet, og selvfølgelig, hvordan alt dette omsættes på træningsbanen. 

Teknisk (og Kognitivt)

• Spillernes tekniske niveau vil blive højere, men spillernes kognitive kapacitet vil være forudsætningen herfor. 

Fodboldspillets udvikling vil øge kravet til spillernes tekniske færdigheder og deres evne(r) til kognitivt, at aflæse en spilsituation og træffe et valg. 

Fodboldspillets udvikling og den tid en fodboldspiller har på bolden, hvor han skal aflæse spilsituationen og træffe den rigtige beslutning bliver så kort, at har spilleren ikke den tekniske formåen eller den kognitive kapacitet, vil han blive udfordret.

Overalt i europa ser man at teknologien tillader spillere at arbejde i krydsfeltet mellem en teknisk færdighed og et givent spilvalg. Spillernes kognition, udviklingen heraf, er helt afgørende for hans evne til at aflæse en fodboldsituation, hvad der foregår nu og forudse, hvad der kommer til at ske om lidt. 

Fodboldspillet kommer til at efterspørge spillere der er i stand til at tænke hurtigt, se muligheder i spillet og træffe bedre beslutninger. 

Fysisk

• Kravene til spillernes samlede løbekapacitet vil forblive mellem 12-14 km pr. kamp, men kravet til spillernes kapacitet ift. højintenst arbejde vil stige eksponentielt. Antallet af sprintmeter vil øges med 40%, de kommende 5-7 år.

Kigger man på europæisk topfodbold, ud fra et datamateriale, ser man en tydeligt udvikling hvor specielt antallet af højintenst arbejde er steget (stiger) eksponentielt. 

I en leder i tidsskriftet Scandinavian Journal of Medicine & Science (Elite football of 2030 will not be the same as that of 2020: Preparing players, coaches, and support staff for the evolution) har en række forskere konkluderet, at denne udvikling vil forsætte fremimod 2030. 

Udviklingen vil komme til stille endnu større krav til spillernes fysiske og mentale kapaciet. Fodboldspillet bliver hurtigere, de højintense fodboldaktioner stiger eksponentielt og kampene bliver flere. 

Belastningsgraden øger selvfølgelig risikoen for skader, hvorfor spillernes præventive arbejde, den fysiske data på spillerne, må forventes at skulle prioriteres endnu højere. 

Mentalt – fra system 2 til system 1

Daniel Kahnemans teori om System 1 og System 2 beslutningstagning er relevant her:

• System 1: hurtigt, intuitivt, automatisk, lav bevidst anstrengelse.
• System 2: langsomt, analytisk, kræver bevidst opmærksomhed og mental energi.

I moderne topfodbold:

• er der ofte ikke tid til, at spilleren kan være bevidst analytisk (System 2),
• og kampens samlede kognitive belastning gør det upraktisk at operere i System 2 i for store perioder.

Udviklingen (højere tempo, mere intensivt pres og kortere tid på bolden) betyder derfor:

• at fodboldspillet kommer til at stille stigende krav til spillerne om, at så meget som muligt af deres beslutningstagning skal kunne foregå i System 1:
  • hurtige, intuitive valg,
  • baseret på indlærte mønstre, principper og erfaring,
  • uden at kræve massiv bevidst, analytisk behandling i spilsituationen.

Som metodik tilbyde Positional Play derfor en række fordele:

1. Strukturerede principper reducerer kompleksiteten
   – Spilleren ved:
   • hvilke rum skal udfyldes hvornår og af hvilke spillere. 
   • hvilken type superiorities søges (f.eks. 2v1 på siden, frimand i mellemrum),
   • hvordan Nabo/Genbo typisk vil positionere sig.
2. Faste referencer skaber genkendelige situationer
   – Når strukturen er genkendelig, kan System 1 “overtage”:

1. scanning og beslutning sker hurtigere,
2. spilleren handler ud fra internaliserede mønstre:
   • “når bolden er der og presset kommer derfra er min rolle denne og denne position skal udfyldes ”.

Jo mere komplekst og desto hurtige fodboldspillet bliver, jo vigtigere bliver de metodiske rammer, der muliggør, at spillerne kan agere kvalificeret i System 1, uden at drukne i ustruktureret System 2. Positional Play er netop sådan en metodisk ramme.

4+2 Acceptance ACT Afslutningsspil AGF Area of Mutual Help Arne Slot Arsenal Aston Villa Athletico Bilbao Back/Kant relation Brøndby FC Barcelona FCK FC Midtjylland FC Nordsjælland FernandoDiniz Fluminense Functional Play Gennembrudsspil Guardiola Leverkusen Lyngby Manchester City Mentaltræning Napoli Opbygningsspil Opbygningsspil fra Målspark Paco Seirul-Lo Positional Play Presreaktioner Space of Mutual Help Spalletti Spillerudvikling Spillesstil Spillestil Spillestilsanalyse Sportspsykologi Superiorities System1og2 Tendenser vs-4-4-1-1 vs 4-1-3-2 vs 4-2-3-1 vs 4-4-2