I denne artikelserie på Halvrummet.dk vil jeg, i kontekst af Paco Seirul-lo betegnelse af rum/zoner, studere principperne i Positional Play og Functional Play.
Fodboldteoretisk er der i øjeblikket en hipsteragtig tilskønnelse af Functional Play – primært i kontekst af Fernando Diniz i Fluminense, men kigger man på UEFA Champions League og de resterende 8 hold, vil 3 af disse (Real Madrid, Napoli og Benfica) kunne kategoriseres som ambassadører for Functional Play.
Polariseringen af Functional Play som et modpol til Positional Play er dog, i min optik, et eklatant selvmål, da tendenserne hos de dygtigste trænere/klubhold aktuelt, specielt i kontekst af Tid og Rum, bygger på en langt mere dynamisk fortolkning af strukturerne i fodboldspillets faser som sammenhængende og kontekstuelle, hvor det grundlæggende handler om at skabe de bedste betingelser (mere Tid og mere Rum) individuelt, relationelt og kollektivt, end et fodboldmæssigt håndværk, forankret i en enten eller diskurs.
Luciano Spalletti’s Napoli er i indeværende sæson et fremragende eksempel herpå, samt hvorfor man ikke kan fortolke fodboldspillet som en enten- eller diskurs. Studeres Spalletti’s Napoli fremkommer der tydelige referencer til principperne i Positional Play, men ligeledes referencer til Functional Play og de tendenser der aktuelt er meget tydelige hos Fernando Dinez i Flumeniense.
Præmissen for denne artikelserie er derfor:
Fodboldspillet er et systemisk, relationelt og ikke-lineært spil. Derfor bør/kan fodboldspillet aldrig fortolkes som en enten- eller diskurs, men derimod som en tilblivelsesdiskurs hvor det individuelle, ofte forløses bedst i kontekst af det relationelle – ofte i relation til det kollektive. Præcis på samme måde som den taktiske-, tekniske-, mentale- og fysiske dimension af fodboldspillet er centrale delelementer af en helhed, men aldrig helheden i sig selv.
Konteksten for artikelserien
Et studie af principperne i Postional Play og Functional Play i kontekst af Paco Seirul-Los betegnelser af Rum/Zoner (Space), samt dertilhørende analyser af tendenserne i spillet hos Manchester City (Pep Guardiola), Arsenal (Arteta), Napoli (Luciano Spaletti) og Flumeniense (Fernando Diniz).
Artikelserien vil have følgende opbygning
Del 1: Introduktion
Fodboldspillets kompleksitet
Tendenserne i fodboldspillet (taktisk, teknisk, fysisk og mentalt),
Paco Seirul-Los betegnelser af Rum (Spaces) – i kontekst af Positional Play og Functional Play.
Del 2:Introduktion til Positional Play
Positional Play sammelignes sommetider fejlagtigt med Tiki-Taka, men Positional Play handler ikke om horisontal possession (boldbesiddelse), men om positioner – positioner der altid har til formål ‘’To dominate the game through Superiorities with the aim of finding the free man and breaking lines’’.
‘’Guardiola praktiserede en langt mere progressiv og vertikalt orienteret form for Positional Play i Bayern München end Louis Van Gaal. Hovedprincipperne hos både Van Gaal og Guardiola var grundlagt på samme historisk arv fra Cruyff og Michels, men hvor Van Gaals Bayern-hold primært var orienteret mod Superiorities i banens horisontale rum/akser, var Bayern-holdet, under Guardiola, primært orienteret mod Superiorities i banens vertikale rum/akser. Dette er i min optik forskellen på, hvorfor principperne i Positional Play fungerer med stor succes nogle steder, omend langt fra alle steder. Som læser må du derfor acceptere, at der vil forekomme referencer til Guardiola og Arteta – ikke i direkte kontekst af deres trænerarbejde, men i kontekst af Positional Play som en række effektive principper til at forenkle fodboldspillets kompleksitet i kontekst af positioner, rum og tid’’
Uddrag fra del 2
Del 3:Superiorities – I del 3 vil jeg beskrive og illustrere de 3 primære Superiorities (numerisk, positionelt & kvalitativt) i Positional Play, samt ‘kort’ komme omkring de yderligere to (dynamisk og relationelt).
Derudover vil jeg, i kontekst af Artetas arbejde i Arsenal, arbejde med spillernes Interaktioner og roller – hvordan/hvorfor det i Positionel Play er en forudsætning, at spillerne er i stand til at udfylde forskellige roller og positioner.
Del 4:Introduktion til Functional Play
I del 4 vil jeg beskrive principperne i Functional Play, samt bruge Fernando Dinez’s arbejde i Flumeniense som kontekst herfor. Derudover vil jeg, i kontekst af Luciano Spalletti’s Napoli, arbejde omkring hvorfor formationer i en offensiv kontekst af spillet, ikke længere bør ses som andet end udgangspositioner da spillets udvikling, måden hvorpå de bedste hold manipulerer, skaber og udnytter rum, accelererer kravet til spillernes taktiske intuition.
Del 5: Hvis denne artikelserie skal være mere og andet end bare et teoretisk indspark i fodbolddebatten er det nødvendigt at forstå sammenhænge, for at kunne skabe nye sammenhænge.
Derfor spørger jeg i del 5 om…. Er der behov for et for et paradigmeskifte i måden hvorpå vi fortolker fodboldspillet, tænker om fodboldspillet, samt måden hvorpå vi arbejder med fodboldspillet?
Personligt er det i skrivende stund min overbevisning, at fodboldspillet forsat er et specialiseret håndværk der ikke ‘bare’ lader sig akademisere i forskellige fodboldteoretiske diskurser. Fodbold er langt mere og andet end taktiske dissekeringen fordi spillets kompleksitet bygger på sammenhænge – både mellem spillererne, men også i kontekst af det taktiske, tekniske, fysiske og mentale. Og netop derfor er det nødvendigt at forstå sammenhænge, for at kunne skabe nye sammenhænge.
Lets get started!
Fodbold er verdens mest komplekse spil
Fodbold er verdens mest komplekse spil – et ‘‘open skilled’’ spil fuld af (valg)muligheder, kaotiske og uforudsete hændelser på en stor bane (+7000 m2) med mange med- og modspillere, samt relativt få regler.
En fodboldspiller har eksempelvis (i spillets udgangspunktet) stort set frie valgmuligheder med bolden, hvis bare han ikke benytter armen eller hånden. Modsat ‘’closed skills’’ -sportsgrene som eksempelvis bordtennis eller badminton, hvor arealet (banen) er mere begrænset og spilleren kun må røre (fjer)bolden én gang og ikke genere eller forstyrre modstanderen fysisk. Disse faktorer simplificerer spillet og gør disse sportsgrene langt mindre komplekse end fodbold.
Derudover er fodboldspillet aldrig lineært – dvs. at spillet ikke indeholder to spilsituationer som er 100 procent ens. Der kan naturligvis være ligheder i spilsituationer, mellem spilsituationer, men alle spilsituationer opstår i kontekst af en række indviduelle, relationelle og systemiske (interne & eksterne) komponenter. En fodboldspillers tekniske færdigheder, fysiske forudsætninger, taktiske forståelse og mentale kapacitet er således kun delkomponenter af en helhed (fodboldspilleren og spilsituationen) – og ikke/aldrig helheden i sig selv.
Hensigten, uanset om der er tale om Positional Play eller Funktional Play, er (meget forsimplet), at gøre en masse kaotiske fodboldsituationer mindre komplekse (tilfældige), mere genkendelige for spillerne,og derved øge chancen for Superiorities (spilfordele) i så mange spilsituationer som muligt.
Tendenser i fodboldspillet
Taktisk
Fodboldspillet – tempoet og farten stiger eksponentielt
Spilfaserne bliver forsat mere sammenhængende, hvilket (specielt i kontekst af Positional Play) vil kræve en øget systematisering og strukturering af spillet
Under et møde med performanceafdelingen i Paris Saint Germain (PSG) blev Mads Davidsen (stifter af Optima og nuværende Group Head of Football i Right to Dream) præsenteret for hovedstadsklubbens analyse af fremtidens fodbold. Analysen påviste en fremtidig ‘’atletisk evolution’’, og derfor et krav om at fremtidens fodboldspillere bliver i stand til at tænke og agere endnu hurtigere.
I en taktisk kontekst af fodboldspillet vil ovenstående udvikling – både individuelt, relationelt og kollektivt, organisk komme til at skubbe til grænserne og behovet for en konstant systemisk in-game opmærksomhed hos spillerne.
Hvad kommer fodboldspillets Taktiske udvikling til at kræve af/fra spillere & trænere?
Spillere der dynamisk er i stand til at udfylde forskellige roller og positioner, tænke systemisk, aflæse fodboldsituationer (kollektivt, relationelt og individuelt) og træffe hurtigere og bedre valg.
Trænere der er udvikler og udvider deres fortolkning af spillet som systemisk og sammenhængende og hvilken betydning dette har for måden hvorpå de arbejder med spillet, analyserer spillet, tænker om spillet, kommunikerer om spillet, og selvfølgelig, hvordan alt dette omsættes på træningsbanen.
Teknisk & Kognitivt
Spillernes tekniske niveau vil blive højere, men spillernes kognitive kapacitet vil være forudsætningen herfor.
Fodboldspillets udvikling vil øge kravet til spillernes tekniske færdigheder og deres evne(r) til kognitivt, at aflæse en spilsituation og træffe et valg.
Fodboldspillets udvikling og den tid en fodboldspiller har på bolden, hvor han skal aflæse spilsituationen og træffe den rigtige beslutning bliver så kort, at har spilleren ikke den tekniske formåen eller den kognitive kapacitet, vil han blive udfordret.
Overalt i europa ser man at teknologien tillader spillere at arbejde i krydsfeltet mellem en teknisk færdighed og et givent spilvalg. Spillernes kognition, udviklingen heraf, er helt afgørende for hans evne til at aflæse en fodboldsituation, hvad der foregår nu og forudse, hvad der kommer til at ske om lidt.
Fodboldspillet kommer til at efterspørge spillere der er i stand til at tænke hurtigt, se muligheder i spillet og træffe bedre beslutninger.
Fysisk
Kravene til spillernes samlede løbekapacitet vil forblive mellem 12-14 km pr. kamp, men kravet til spillernes kapacitet ift. højintenst arbejde vil stige eksponentielt. Antallet af sprintmeter vil øges med 40%, de kommende 5-7 år.
Kigger man på europæisk topfodbold, ud fra et datamateriale, ser man en tydeligt udvikling hvor specielt antallet af højintenst arbejde er steget (stiger) eksponentielt.
Udviklingen vil komme til stille endnu større krav til spillernes fysiske og mentale kapaciet. Fodboldspillet bliver hurtigere, de højintense fodboldaktioner stiger eksponentielt og kampene bliver flere.
Belastningsgraden øger selvfølgelig risikoen for skader, hvorfor spillernes præventive arbejde, den fysiske data på spillerne, må forventes at skulle prioriteres endnu højere.
Mentalt (psykologisk)
Psykologien er helt central for alle fodboldspillere, da den agerer support til stort set alle andre områder. I denne artikelserie vil det psykologiske dog ikke fylde noget, udover denne konstatering.
Fodboldbegrebet Space(s)
I Rapporten Wide Open Spaces, der bl.a. er blevet behandlet på platformen GameChanger, præsenteres begreberne Space Control og Space Creation. I Rapporten defineres værdien af områder på banen ud fra boldens position, modstandernes positioner, samt afstanden til modstanderens mål. Space Control (graden af kontrol over et område) afhænger således af afstanden til en modstander i et pågældende område.
I perioden 2003-2007 var jeg på kontrakt i hollandske SC Heerenveen og selvom begreberne Space Control og Space Creation endnu ikke formelt eksisterede, arbejde vi stort set ikke med andet end evnen til at skabe Tid og Rum – selvfølgelig individuelt, men ofte i relationelle kontekster – altså i kontekst af 2-6 spillere der arbejdede med en systemisk kollektivt perception af samme spilsituation.
Øvelsesdesignet(ne) var stort set altid forankret i Johan Cruyffs fodboldfilosofi.
‘Football is a game you play with your brain. You have to be in the right place at the right moment, not too early, not too late.”
“In small space a player has to be capable of acting quickly. A good player who needs too much time can suddenly become a poor player.”
”Speed is often confused with insight. When I start running earlier than the others, I appear faster.”
Johan Cruyff
Paco Seirul-los betegnelser af rum/zoner (Spaces)
Paco Seirul-lo (tidligere Head of Methodology i FC Barcelona) er for dem som ikke før har om hørt ham efterhånden en ældre herre i slutningen af 70’erne. Seirul-Lo indflydelse på La Masia igennem knap fire årtier, hvor specielt hans arbejde med at fortolke fodbold som et komplekst systemisk spil, hvor spilleren bidrager som ét komplekst system, holdet som ét andet komplekst system og kampen/træningen og spilsituationer som ét tredje komplekst system, har været afgørende for udvikligen af træningsmetodikken – ikke bare på La Masia, men i europæisk fodbold. Systemerne er (i kontekst af fodboldspillet) dynamiske og ændres ét system, har det indflydelse på alle de andre systemer!
Seirul-lo har defineret 3 betegnelser af rum/zoner:
Space of Intervention
Space of Mutual Help
Space of Cooperation
Space of Intervention
Space of Intervention er interventionszonen/rummet.
Boldholder
Som ordet indikerer er boldholderen spilleren der, uanset spilkontekst, er i besiddelse af bolden. Det kan således være alle spillere – fra målmanden til 9’eren. Boldholderens primære ansvar er enten at skabe eller udnytte rum og derved bryde modstanderholdets forsvarslinjer/led. Boldholderen kan skabe rum ved enten at Opsøge pres eller Tiltrække pres.
Når en spiller opsøger eller tiltrækker pres sker der automatisk en forskydning i modstanderholdets defensive struktur, hvilket efterlader rum der kan udnyttes og forsvarslinjer/led der kan brydes. Normalt er der enten tre eller fire linjer forsvarslinjer/led der skal brydes. Eks. 4-2-3-1, 4-4-2 etc.
Der er grundlæggende fire måder at bryde linjer/led på for at komme ind i rum:
Via afleveringer, igennem, omkring eller over én eller flere linjer.
Via driblinger og løb med bolden, igennem én eller flere linjer.
Via en aflevering til selve linjen, der brydes med en fremadrettet førsteberøring.
Via link-up spil på Tredjemand.
Space of Mutual Help
Space of Mutual Help er zonen/rummene lokalt omkring boldholder. Interaktionerne foregår ofte i kontekst af 4-5 spillere der løser en spilsituation – ofte via Nummerisk overtal (Superiority).
I VI-fasen har spillerne i Space of Mutual help til opgave at skabe/sikre pasningslinjer for boldholderen. På Akademiet i AB introducerede vi begreberne Nabo (spilleren i rummene/linjerne, på siden af boldholderen) og Genbo (spilleren(ne) i rummene/linjerne foran boldholderen), hvilket meget præcist indikerer principperne for støtte- og link-up-spillerne i Space of Mutual Help.
Naboen(erne)
Naboens bevægelsesmønstre/positioneringer har til formål at skabe en 2v1 situation for boldholderen. Naboens udgangsposition eksisterer altid på ydersiden af modstanderens presintervention. Et grundprincip er, at Naboen altid skal være spilbar langs græsset på ydersiden af presinterventionen.
Via afleveringer omkring én eller flere linjer.
Via en aflevering til selve linjen, der brydes med en fremadrettet førsteberøring.
Har boldholderens aflevering til formål at bryde modstanderholdets preslinje, er det afgørende at Naboens kropspositionering muliggør en progressiv førsteberøring.
Genboen(erne)
Genboens udgangspositionering har til formål at sikre, at boldholderen har en pasningslinje på bagsiden af presinterventionen. Et grundprincip er, at Genboen altid skal være spilbar langs græsset på bagsiden af presinterventionen. Genboens kropspositionering, og evne til at scanne og orientere sig, er derfor altid afgørende for om han kan blive retvendt.
Space of Cooperation
Spillerne i Area of Cooperation
Spillerne i Space of Cooperation er afgørende foret holds positionelle struktur – måden hvorpå et hold systemisk arbejder med at skabe og udnytte rum. Selvom disse spillere ikke er direkte involveret i spillet, lokalt omkring boldhold, er deres positionelle forståelse og bevægelsesmønstre afgørende for måden hvorpå de bedste hold manipulerer, skaber og udnytter rum.
Manchester City
Som illustreret på nedenstående billede arbejder Manchester Citys i opbygningsspillet med en tydelig geometrisk struktur, der har til formål at skabe numeriske- og positionelle overtal (Superiorities). Grundprincipperne i denne struktur, som ofte bliver refereret til som The Guardiola Bible, er;
Two against four in attack
An extra man in midfield
An extra man in defence
Two against four in attack
Et positionelt greb der benyttes af mange hold – både nationalt, men ligeledes internationalt er Two against four(five) in attack. Som illustreret på ovenstående Grafik af Manchester Citys opbygningsspil vs Chelsea er et grundprincip i Two against four in attack, at spillere tidligt positioneres højt og bredt i siderummet i opbygningsspillet.
An extra man in midfield
Formålet med at have to spillere positioneret højt og bredt i opbygningspillet er primært at skabe Width og Depth . Som det fremgår på nedenstående billede, fikserer Manchester Citys to høje kanter 5 forsvarspillere hos Tottenham. Dette giver både mulighed for at 9’eren kan falde ned og skabe overtal i mellemrummet, men ligeledes skaber det nogle meget store mellemrum for De Bruyne og Gündogan (8’erne), hvis Tottenhams midtbaneled vælger at etablere pres i forrummet. Det afgørende for De Bruyne og Gündogan er derfor at de positionerer sig i blindsiden bag Tottenhams midtbanespillere og herefter falder ud i de vinkler/pasningslinjer deres presinterventioner efterlader.
An extra man in defence
An extra man in defence er både en systemisk opmærksomhed (restpositioner ift. restforsvar) og et Princip(Numerisk Superiority) der benyttes af stort alle hold der ønsker at bygge spillet op nedefra. Hvor man tidligere så at en 3’er eller 2,5’er blev etableret ved at en midtbanespiller faldt ned, ser man en tydeligere tendens til at målmanden på første tredjedel af banen udgør/medvirker til overtallet.
Forskellen på Space(s) i Positional Play og Functional Play
Den vel nok største forskel mellem Positional Play og Functional Play er perceptionen af Space(s) (Rum).
Hvor Rum (Spaces) i Positional Play er præ-defineret (deraf Guardiolas fodboldbane) og en statisk reference ud fra bolden, modstandernes og medspillernes placering, arbejder man i Functional Play med Rum (Spaces) som en dynamisk størrelse. Ikke i forhold til bolden, modstanderne eller medspillerne, men i en kontekstuel relation til spilleren(erne).
Den bedste måde at illustrerer ovenståede på er taktisk, hvor forskellene tydeligt kan visualiseres. Dette kommer jeg selvfølgelig nærmere ind på i de kommende artikler, men her følger alligevel en kort introduktion.
Pep Guardiola – Positional Play
‘’Stay in your position and trust your teammates’’
Thierry Henry
Et velkendt hovedprincip for Pep Guardiola, i kontekst af Positional Play, er at der ikke må være mere end 3 spillere positioneret i banens horisontale rum, og 2 spillere positioneret i banens vertikale rum. Altså en Positionel kontrolreference.
Både i FC Barcelona, Bayern München og hos Manchester City forekom(mer) der selvfølgelig spilsituationer i løbet af en kamp, hvor dette ikke er tilfældet, men som Hovedprincip er det med til at sikre, at spillerne konstant har en systemisk opmærksomhed på at fylde positionerne ud. (Se nedenstående billede)
Luciano Spalletti – Hybriden
Luciano Spalletti’s Napoli er et fremragende eksempel på hvorfor man ikke kan fortolke fodboldspillet som en enten- eller diskurs. Studeres Spalletti’s Napoli fremkommer der tydelige referencer til principperne i Positional Play, men ligeledes referencer til Functional Play og de tendenser der aktuelt er meget tydelige hos Fernando Dinez og Flumeniense.
Fernando Dinez – Functional Play
Studeres Fernando Dinez og hans arbejde med Flumeniense, i kontekst af Functional Play og Space Control, ses en tydelig Numerisk kontrolreferencelokalt omkring boldholder.
I Del 2 vil jeg kigge nærmere på Positional Play samt hvorfor principperne i Positional Play fungerer med stor succes nogle steder, omend langt fra alle steder. Som læser må du derfor acceptere, at der vil forekomme referencer til Guardiola og Arteta – ikke i direkte kontekst af deres trænerarbejde, men i kontekst af Positional Play som en række effektive principper til at forenkle fodboldspillets kompleksitet i kontekst af positioner, rum og tid.
No Comments