Acceptance Commitment Therapy (ACT)

Hvordan ACT kan hjælpe din Performance, skabe psykologisk fleksiblitet og derved gøre dig mere robust som fodboldspiller
– en praktisk gennemgang af principperne i ACT for fodboldspillere

Som fodboldspiller bør du prioriterer det mentale som fundamentet for dine præstationer og udvikling.

ACT (Acceptance and Commitment Therapy/Training) er nok den retning indenfor sportspsykologien, der de 10–15 år, har fået mest opbakning i forskningen – især når det handler om at præstere under pres og håndtere ubehag og usikkerhed, som eksempelvis; ‘

• Transfervinduet og presset for at præsentere   
• Nedgang i præstation og deraf manglende selvtillid og tvivl på egne evner/færdigheder
• Kontraktudløb og den usikkerhed der er forbundet med sådanne perioder
• Perioder med manglende spilletid, hvor fokus skal rettes mod IDP og hvordan du forsætter din udvikling som fodboldspiller. Ikke på træneren eller dine konkurrenter, men på dig og det du kan kontrollere. 
• Skades perioder med manglende motivation og mening. 
• Relationen til træneren og staben 
• Medier, fanpres og SoMe. 

I denne artikel vil jeg forsøte at give dig en kort, men skarp gennemgang af:

1. Hvad ACT grundlæggende går ud på
2. Hvad forskningen siger om ACT i elitesport
3. Hvordan principperne konkret kan bruges som fodboldspiller – via en case med en fodboldspiller

Hvad er ACT

ACT er en videreudvikling af kognitiv adfærdsterapi (CBT), som fokuserer mindre på at ændre indholdet af dine tanker og mere på at ændre din relation til dem.

Målet er derfor ikke, at du som fodboldspiller skal have ‘’ro’’ i hovedet og kroppen for at kunne præstere.
Målet er, at du skal kunne præstere, og handle i retning af den fodboldspiller du ønsker at være, på trods af det ubehag (nervøsitet, pres, tvivl mm.) der naturligt er forbundet med en karriere som fodboldspiller 

Kernebegrebet i ACT er psykologisk fleksibilitet

Evnen til at du som fodboldspiller er i stand til at være til stede i nuet med det, du tænker og føler – men samtidig handler i retning af dine værdier og dine mål.

I ACT arbejder man med seks kerneprocesser. I praksis kan du som fodboldspiller tænke dem sådan her:

1. Accept – villighed til at have ubehag (nervøsitet, frygt, tvivl) uden at prøve at slippe af med det. 
2. Defusion – evnen til at se tanker som bare tanker (“jeg lægger mærke til, at jeg har tanken…”) i stedet for sandheder, der definerer dig som fodboldspiller og menneske. .
3. Kontakt med nuet – evnen til at være fuldt til stede i træning og kamp. Hele tiden fokusere på din næste aktion, i stedet for at sidde fast i fejl og frygt for konsekvenser. 
4. Selvet som kontekst – evnen til at se dig selv i et større billede. Du er altid mere og ikke = “fodboldspilleren med præstationsnedgang” eller “ham der er skadet”.
5. Værdier – hvad skal definere dig som fodboldspiller? (modig, gennembrudssøgende, leder, disciplineret, hårdt arbejdede, professionel osv.).
6. Forpligtet handling – evnen til at omsætte dine værdierne til konkrete fodboldhandlinger, rutiner og vaner – især når du mærker ubehaget eller presset intensiveres. 

Hvad siger forskningen om ACT i elitesport

Som nævnt i indledningen eksisterer der efterhånden en god mængde evidens for ACTs positive effekt på elitesportsfolk. 

• Studier viser, at psykologisk fleksibilitet hænger sammen med bedre præstation under pres
• ACT-baserede interventioner har vist, at atleter bliver bedre til at håndtere fejl og modgang og derved reducerer undgåelsesadfærd
• Studier peger på, at tilgange med fokus på accept, defusion og værdier er særligt effektive i sportsgrene med høj usikkerhed og konstant evaluering – som professionel fodbold. 

Eksempel på specifik case med en Fodboldspiller 

Spillerprofil 

• 22‑årig offensiv midtbanespiller
• Har startet 35 af de seneste 38 kampe
• Spidskompetencer: 1v1, evnen til at blive retvendt i mellemrummet og være kampafgørende aktioner
• Forrige sæson: 14 målinvolveringer og en af ligaens højeste succesrater i 1v1 dueller (offensivt)

Over de par kampe har han oplevet et markant fald i præstation, men analyseres data ses hans præstationsnedgang, at være startet endnu tidligere. 

Data for hans seneste 6 kampe viser nemlig, at han har haft;

• færre 1v1‑aktioner
• færre retvendte situationer i mellemrummet (søger oftere forrummet)
• færre afslutninger og berøringer i- og omkring feltet
• Færre gennembrudssituationer og -pasninger på sidste 1/3 del. 

Parallelt er han blevet opmærksom på:

• Et skift fra ros til kritik i medier og på sociale medier
• En øget selvkritik og indre pres (“jeg skal præstere nu”)
• En voksende frygt for at blive skiftet ud – og på sigt miste sin plads i startopstillingen. 

Han henvender sig med ønsket om at “slippe af med frygten for at fejle, så han kan spille frit igen”.

ACT‑perspektivet er her centralt:
Formålet er ikke at fjerne frygten, men at gøre ham i stand til at præstere som den fodboldspiller, han har en ambition om at være – på trods af frygt, tvivl, nervøsitet og ubehag.

Funktionel analyse: A–B–C

Vi starter derfor med at analyserer klip fra tidligere kampe – både kampe hvor han præsterede på et meget højt niveau, men ligeledes kampene inden formdykket og selvfølgelig de seneste kampe.

B – Fodboldadfærd (Behaviour)  

Vi identificerer i tidligere kampe, hvor han præsterede på et højt niveau:
– at spilleren vendte ofte op i mellemrum og søgte direkte gennembrudspasninger eller link-up.
–  at spilleren opsøgte direkte 1v1 udfordringen hver gang han var isoleret 1v1 – både i  siderum og halvrum
– at spilleren afsluttede ofte på 1-2 touch i/omkring feltet.   

I de seneste kampe:
– Spilleren undlader at søge positioner i mellemrummet og vælger pasninger på tværs, eller tilbage i banen i stedet for gennembrudspasninger, når han bliver retvendt i mellemrummet.
– Spilleren opsøger ikke længere 1v1 situationer intuitivt. De seneste kampe viser en klar tendens til at spilleren ikke længere opsøger 1v1 situationer efter han er mislykkedes. Også selvom han rationelt sagtens kan se, at her burde han selvfølgelig have opsøgt 1v1 situationen og udfordret sin modstander.
– Spilleren bruger ofte 2-3 touch omkring feltet – faktisk virker det som om, at han første indskydelse er om han kan finde en holdkammerate i bedre position end ham selv. 

Ved at se disse klip kan vi sammen konstatere, at der er sket en markant ændring i hans fodboldadfærd. Hvor han tidligere var proaktiv, risikovillig og gennembrudssøgende ligner han nu en fodboldspiller der pludselig reagerer på fodboldsituationer, undlader at opsøge 1v1 situationer og virker mere interesseret i rollen som oplægger end målscorer, selv når han er på bolden i/omkring Dangerzone.

A – Forudgående forhold (Antecedents)  

Efter at have identificeret og gennemgået en masse klip kigger vi nu analytisk på, hvad der sker lige før fodboldadfærden. Vi pauser klippene (lige inden spilsituationer, hvor han skulle bringe sine spidskompetencer i spil), og arbejder analytisk med hvilke tanker, kropslige fornemmelse og følelse der gik igennem ham lige inden spilsituationen.

Tanker:

• “Træneren skifter mig ud, hvis jeg ikke snart vinder min 1v1.”
• “Hvis jeg mister bolden her, ændrer kampen karakter, og det er min fejl.”
• “Hvis jeg mislykkes igen, stopper medspillerne med at iscenesætte mig.”

Kropslige reaktioner:

• oplevelse af tunge ben i accelerationsøjeblikket i 1v1

Følelser:

• frygt for at fejle
• frygt for at blive skiftet ud
• frustration over ikke at sætte sine spidskompetencer i spil og derved ikke at leve op til sin egne forventning

C – Konsekvenser (Consequences)  

Når man arbejde med funktionel analyse er logikken, at der altid en årsag til menneskers adfærd. Så selvom du handler stik imod hvem du gerne vil være, eller hvad du gerne vil opnå, så har det en positiv (ofte kortsigtet) konsekvens – ellers gjorde du det ikke! 

Det samme gør sig, ikke overraskende, gældende for denne fodboldspiller. 

Spilleren opnår en kortvarig lettelse og undgår ubehaget:

• Taber ikke sine 1v1 dueller, når han ikke opsøger dem 
• Færre boldtab ved at undlade at søge mellemrummet. 
• Færre situationer, hvor fejl entydigt kan tilskrives ham

Spillerens undgåelsesadfærd har, uden han har været bevidst og opmærksom på det, haft en vigtig funktion ved at beskytte ham kortvarigt mod det ubehag der var forbundet med at sætte sig selv på spil. 

Langsigtet kan han dog ende med at betale en enormt høj pris for hans undgåelsesadfærd – både ift. hans udviklingsplanen, men ligeledes ved at han ikke formår at bringe sine spidskompetencer i spil og derved får;

• Færre spilsituationer i mellemrummet 
• Færre succesfulde 1v1 situationer 
• Færre målinvolveringer 

Ironisk nok vil ovenstående med overvejende sandsynlighed yderligere forstærke:

• Hans interne kritikker (selvkritik) 
• Preset for at skulle præstere (både internt og eksternt)   
• Mediernes kritik (SoMe, TV og Podcasts) 

ACT‑arbejdet: Fra frygtstyret til værdistyret adfærd

Målet med ACT er her at hjælpe spilleren tilbage til at præstere som den fodboldspiller han har en ambition om at være – på trods af de tanker og følelser der er forbundet med det ubehag han bliver nødt til at træde ind/ud i. 

Accept af ubehag
Vi arbejder med at normalisere og acceptere det ubehag der er forbundet med at have ambitioner som fodboldspiller og mennesker.  Træningen handler derfor om at han øver sig i at registere ubehaget, uden at gøre det til et problem han skal løse, før han kan handle (fodboldadfærd).

Defusion fra tanker
Vi arbejder med at skabe afstand til centrale negative tanker som:

• “Træneren skifter mig ud, hvis jeg ikke snart vinder min 1v1.”
• “Hvis jeg mislykkes igen, stopper medspillerne med at iscenesætte mig.”

I stedet for at fusionere med tankerne, trænes han i at registrere dem og defusionere fra dem:

 En redskab der kan benyttes er; “Jeg bemærker, at jeg har tanken: ‘Træneren skifter mig ud, hvis jeg ikke snart vinder min 1v1.’”

Denne defusion skaber en kort tidslomme, hvor han kan beslutte, om han vil handle efter tanken eller efter sine værdier som fodboldspiller.

Værdier og forpligtet handling
Vi afklarer, hvilken fodboldadfærd han har en ambition om at have som fodboldspiller (fx modig, gennembrudssøgende, kampafgørende).

Dette omsættes herefter til konkrete fodboldhandlinger:

• at søge mellemrummet hver gang en medspiller bliver retvendt i forrummet, eller på bagsiden af modstanderholdets forreste pres. 
• at vende op i banen, når der er mulighed, også efter fejl
• at opsøge 1v1, når han er isoleret, uanset forrige aktion
• at afslutte i og omkring feltet, når muligheden er der

Vi formulerer det som simple fodboldadfærds “hvis nu, hvad så” planer:

• Hvis han eksempelvis er mislykkedes med sine første 1v1 situationer og registrere tanken “træneren skifter mig ud, hvis jeg ikke snart vinder min 1v1”,  så er succeskriteriet at han vælger at gå i 1v1, på trods af ubehaget, fordi han som fodboldspiller har en ambition om at være en gennembrudssøgende spiller.

ACT er en træningsform og ikke noget quickfix og som fodboldspiller bør du altid prioritere dit mentale arbejde som fundamentet for din udvikling. I mit sportspsykologiske arbejde ligger mit fokus på hvordan du som fodboldspiller kan optimere dine præstationer og skabe et robust fundament for din langsigtede udvikling.  

Ønsker du at læse mere om et forløb i Halvrummet så klik her. 

4+2 Acceptance ACT Afslutningsspil AGF Area of Mutual Help Arne Slot Arsenal Aston Villa Athletico Bilbao Back/Kant relation Brøndby FC Barcelona FCK FC Midtjylland FC Nordsjælland FernandoDiniz Fluminense Functional Play Gennembrudsspil Guardiola Leverkusen Lyngby Manchester City Mentaltræning Napoli Opbygningsspil Opbygningsspil fra Målspark Paco Seirul-Lo Positional Play Presreaktioner Space of Mutual Help Spalletti Spillerudvikling Spillesstil Spillestil Spillestilsanalyse Sportspsykologi Superiorities System1og2 Tendenser vs-4-4-1-1 vs 4-1-3-2 vs 4-2-3-1 vs 4-4-2