Uncategorized

Forløb for forældre

januar 19, 2026

Som forældre til et lovende ungt fodboldtalent står i foran at skulle navigerer I et komplekst landskab af forventninger fra klub, trænere, agenter, og ikke mindst jeres barns egne ambitioner.

Jeres barns drøm om professionel fodbold er naturligvis altoverskyggende, men du/I ved at vejen dertil er brolagt med udfordringer, et intenst pres og tårnhøje forventninger (både internt og eksternt) og en benhård virkelighed. Det er i denne fase – lige før den første kontrakt, eller i de formative år efter den er underskrevet – at glæden ved spillet let kan forvandles til frygt for at fejle.

Forskning og praksis viser entydigt, at mental robusthed, psykologisk fleksibilitet og et klart formål er de afgørende faktorer for, at unge talenter forløser deres potentiale(r). Det er sjældent de mest talentfulde, der når toppen, men de mest vedholdende og robuste – dem der kan håndtere modgang og pres, samtidig med at de trives.

I 2003, som 16-årig, skrev jeg kontrakt med SC Heerenveen. Kontrakttilbuddene var mange og interessen overvældende – faktisk var det kun FC Barcelona og Real Madrid (af de store) vi ikke var i kontakt med, men valget faldt på SC Heerenveen og i perioden 2003-06 ‘’peakede’’ min fodboldkarriere.

Som 18-årig debuterede jeg i Eresdivisionen og UEFA-cuppen (UEFA Europa League), var fast mand på U-21 landsholdet og blev udtaget til A-landsholdet! 

Alligevel spillede jeg i 2017 min sidste fodboldkamp og afviklede en fodboldkarriere der, set udefra, primært er blevet betegnet som skuffende og uforløst. (0 A-landskampe, 0 Champions League optrædender, ingen mesterskaber eller pokaltitler). 

Hvordan kunne det lade sig gøre, at et så stort talent aldrig forløste sit potentiale? 

Svaret på ovenstående spørgsmål er irrelevant (i kontekst af mig), men hovedårsagen til at Halvrummet eksisterer. Gennem min egen karriere som professionel fodboldspiller har jeg været så priviligeret, at samarbejde med og tilegne mig viden fra, nogle af de dygtigste medspillere, trænere modstandere og specialister – både nationalt og internationalt.  

Derudover har jeg som Talentchef, Head of Coaching og U19-træner siddet på den anden side af bordet. Jeg har truffet de svære udtagelsesbeslutninger, formet udviklingsmiljøer og kommunikeret med frustrerede forældre. Jeg forstår derfor ikke kun spillet, men også spillet om spillet.

Mit virke som Mentaltræner bygger dog på mere- og andet end mine erfaringer fra elitemiljøerne nationalt og internationalt.

Som Mentaltræner bygger min praksis på en solid akademisk ballast der teoretiske tager udgangspunkt i;

  • 2-årig Master i Coaching (Copenhagen Coaching Center)
  • MBA in Sport Management (Universidad Europea i Madrid)
  • DBU Top Player- & A-licens
  • Eksterne studier på F.C. Barcelonas sportspsykologiske akademi. 

Min erfaringsbaggrund tager udgangspunkt i +1000 samtaler med Fodboldspillere og Elitesportsudøvere.

Derudover inddrager jeg den erfaring jeg har med fra min professionelle karriere, samt mine tidligere roller i fodboldverdenen

  • Transitionstræner,
  • Head of Coaching,
  • Talentchef

Pt. er jeg U19/træner i Lyngby Boldklub

Den første 1:1 session er jeres mulighed for at få “luftet” jeres tanker og få et konkret, professionelt perspektiv på jeres unikke situation. Denne session giver jer desuden mulighed for at møde mig og se, hvordan jeg arbejder.

Den første 1:1 session vil altid tage udgangspunkt i jer og jeres barn, men nedenstående eksempler får ofte igen.

  • De andre forældre”: I oplever et massivt pres fra andre forældre i akademiet, hvis ambitiøse adfærd skaber et giftigt miljø. Hvordan beskytter I jeres barns glæde og fokus, og fastholder en sund tilgang til sporten, uden at blive en del af spillet?
  • Den forsvundne glæde: Jeres barns glæde ved fodbolden er forsvundet, han/hun vil ikke til træning længere, selvom talentet er ubestrideligt. Klubben og agenter presser på, men frygten for at brænde ud er reel. Hvordan trækker man sig fra en drøm uden at skade barnet eller fortryde det senere? Vi kortlægger den reelle omkostning og finder en bæredygtig vej frem.
  • Kontraktfælden: Klubben har fremlagt et kontrakttilbud, men signalerne om jeres barns reelle plads i planerne er uklare. Er det en reel anerkendelse af talentet, eller et strategisk træk for at binde spilleren? Jeg dissekerer klubbens reelle intentioner, så I kan træffe den strategisk kloge, ikke den emotionelle, beslutning for jeres barns fremtid.
  • Bænken som karrierekiller: Jere barn sidder uforståeligt på bænken, mister motivationen, og selvtilliden krakelerer. Træneren giver ingen valid forklaring. Hvordan holder man talentet skarpt og gejsten intakt i modgang, og hvordan kommunikerer man med træneren uden at fremstå som “den besværlige forælder”, der risikerer at sætte barnet yderligere tilbage?
  • Skaden, der truer drømmen: Den langvarige skade truer ikke kun fysikken, men også psyken. Jere barn er isoleret, frygter at miste niveau og tvivler på et comeback, der føles uoverskueligt. Hvordan er I den optimale støttepille, der holder den mentale styrke intakt, så comebacket bliver stærkere end nogensinde?
  • Fodbolden har overtaget familielivet: Hver samtale ender med friktion, og jeres relation lider under jagten på drømmen. Hvordan genfinder I balancen og den sunde forældre-barn relation, før passionen bliver til permanent konflikt, og jeres barn føler sig som et “projekt” frem for en elsket søn/datter?
  • Agenter på rov: Telefonen ringer konstant med løfter fra agenter, der virker for gode til at være sande. Hvem kan man stole på? Hvem har jeres barns bedste intentioner? Jeg dissekerer agentbranchen og dens faldgruber, så I kan navigere i den kyniske virkelighed og træffe strategiske valg, der beskytter jeres barns fremtid.
  • Identitetskrisen: Jere barns selvværd er så uløseligt bundet til fodbold, at selv den mindste modgang eller kritik udløser en personlig krise. Hvordan hjælper I jeres barn med at bygge en stærk og balanceret identitet, der står fast, uanset hvad der sker på banen, og dermed mindsker risikoen for mental overbelastning?

    You Might Also Like

    No Comments

    Leave a Reply