I ACT er engageret handling den proces, der binder de øvrige kerneprocesser sammen til noget, der rent faktisk kan ses på banen, din fodboldadfærd — det er her, accept, defusion og værdier omsættes til konkret adfærd. Denne artikel er den tredje i serien, der folder hver af de seks kerneprocesser i ACT ud, én ad gangen — vi fortsætter med engageret handling, fordi den er slutpunktet for de to foregående: uden den bliver accept og defusion aldrig til andet end en indre øvelse.
Hvad er engageret handling?
Ordet engageret kommer fra det franske engager, afledt af gage — et pant eller en sikkerhed, man stiller. At engagere sig betyder oprindeligt at forpligte sig: at sætte noget på spil for en sag, ikke blot at udføre en handling i forbifarten.
Den sproglige rod er vigtig, fordi den peger på forskellen mellem handling i al almindelighed og engageret handling. En spiller handler konstant gennem en kamp, ifølge Teoldo et al. (2023) træffer professionelle spillere omkring 2.460 beslutninger pr. kamp, svarende til cirka 41 i minuttet, mod ca. 1.573 for akademispillere. Engageret handling er de specifikke handlinger, der er styret af spillerens værdier og gameplan. Det, der gør en handling “engageret”, er ikke dens størrelse eller synlighed — men at den omsætter spillerens værdier til fodboldadfærd, på trods af de tanker og følelser spilleren måtte opleve i situationen.
Engageret handling i fodboldpraksis: Stopperen holder linjen
Lad os vende tilbage til stopperen, denne artikelserie har brugt som eksempel gennem accept og defusion: straffesparket er dømt, stillingen er 0-1, og Den indre kritiker har allerede meldt sig med “det er din skyld” og “du må ikke fejle igen”. Accept har gjort plads til ubehaget, så han ikke skal bruge kræfterne på at bekæmpe det. Defusion har skabt afstand til tanken, så den er blevet til noget, han bemærker — ikke en ordre, han automatisk adlyder. Men ingen af delene afgør hans fodboldadfærd i de kommende spilsituationer — det gør hans engagerede handling.
Refokusér-trinnet i 3R-modellen fokuserer netop på dette: at han, på trods af tanker og følelser, aktivt vælger en fodboldadfærd, der er forankret i hans værdier og ambitioner som fodboldspiller. For stopperen betyder det konkret: konstant at tage ansvar for at løfte holdet og holde forsvarslinjen højt, at fortsætte med at spille progressive, vertikale bolde, og at blive ved med at kommunikere, dirigere og lede — ikke bare spillerne omkring ham, men holdet kollektivt — selvom han har rigeligt i sig selv og egentlig hellere ville tie stille.
Det, der gør engageret handling udfordrende, er ikke, at det kræver en særlig teknisk færdighed eller taktisk justering — stopperens tekniske færdigheder har ikke ændret sig, og hans spilintelligens er fortsat på samme niveau, men alligevel tøver han pludselig med at spille bolden op i mellemrummet, og det splitsekund gør, at linjen forsvinder.
Når amygdala slår alarm, indsnævres samtidig antallet af informationskilder, hjernen bruger — et tunnelsyn — den samme mekanisme, der engang skærpede synsfeltet og spændte musklerne, så vores forfædre kunne løbe fra et rovdyr — som er en fordel i en ren overlevelsessituation, men en klar ulempe i en kompleks fodboldsituation, hvor opgaven kræver at opfange medspilleres positioner og modstanderens bevægelser i periferien. Det er endnu en grund til, at accept og defusion er en forudsætning for engageret handling: de skal have dæmpet amygdalas alarm nok til, at stopperens blik ikke er låst af tunnelsynet, men frit til reelt at se banen.
Engageret handling er derfor ikke én præstation, men et mønster — det er selve gentagelsen, der gør den engageret.
Det, engageret handling ikke er
Engageret handling er ikke det samme som resultatet. At spille den progressive bold ind i mellemrummet er en engageret handling, uanset om den bliver brudt eller fører til en scoring. Handlingen vurderes på, om den var tro mod værdierne og gameplanen — ikke på, om den lykkedes.
Engageret handling er ikke handling for handlingens skyld. Det er ikke nok, at stopperen gør “noget” for at overdøve ubehaget — et unødvendigt tackling for at vise handlekraft, eller et højlydt opgør med dommeren. Handlingen skal pege i retning af værdierne og gameplanen, ellers er den blot en anden form for undgåelse, forklædt som aktivitet.
Engageret handling er ikke en engangsbeslutning. Det er ikke nok at holde linjen én gang lige efter straffesparket. Færdigheden viser sig først, når stopperen vælger den samme handling igen ti minutter senere — også hvis den progressive bold blev brudt og førte til en omstilling, og Den indre kritiker derfor melder sig endnu højere.
Kilder
- Hayes, S. C., Strosahl, K. D., & Wilson, K. G. (1999/2011). Acceptance and Commitment Therapy: An Experiential Approach to Behavior Change. Guilford Press.
- Teoldo, I. et al. (2023). “Speed of decision-making as a key element for professional and academy soccer players’ performances.”
- Henriksen, K., Hansen, J., & Hvid Larsen, C. (red.) (2020). Mindfulness and Acceptance in Sport: How to Help Athletes Perform and Thrive under Pressure. Routledge.
- Easterbrook, J. A. (1959). The effect of emotion on cue utilization and the organization of behavior. Psychological Review, 66(3), 183-201.
Acceptance ACT AGF Akademitrænere Area of Mutual Help Brøndby Coaching Cruyff FCK FC Midtjylland FC Nordsjælland FernandoDiniz Fodboldøkonomi Functional Play Guardiola IDP Indadgående kant Individuel Coaching Ledelse Liverpool Lyngby Management Manchester City Mentaltræning Myterne Opbygningsspil Opbygningsspil fra Målspark Paco Seirul-Lo Positional Play Premier League Presreaktioner SoMe Space of Mutual Help Spiller Spillere Sports Management Sportspsykologi Strategi Superiorities System1og2 Tendenser The Last Dance Træner Trænere Vitinha
